Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Budgetforlig og ansvar

Af Court Møller, Radikale Venstre, spidskandidat til KV2017

Det ligger i Radikale Venstres dna, at søge indflydelse. Vi skal selvfølgelig kunne se de radikale mærkesager ved et budgetforlig. Det kan vi også i år, bl.a. med betydelig styrkelse af børne- og skoleområdet, midler til kompetenceudvikling af lærerne samt flere penge til etablering af cykelstier.

Når Elisabeth Ildal roser budgettet for at skabe ro om kommunens ansatte, er det mig helt uforståelig, hvorfor Liberal Alliance ikke vil tilslutte sig budgettet. Jeg vil nu også glæde mig på forældrenes og børnenes vegne, idet både daginstitutionerne og skolerne kommer styrket ud ved budgetvedtagelsen – eller i det mindste slipper for vedtagne besparelser.

Men åbenbart handler det for Liberal Alliance om, at skatten eller grundskyldspromillen skal sættes ned for enhver pris. Og den pris vil indebære betydelige besparelser på den service borgerne modtager. Og da børne- og skoleområdet samt social- og ældreområdet udgør over 2/3 af driftbudgettet, så vil LA's besparelser helt sikkert komme til at ramme disse områder.

Afslutningsvist vil jeg gerne rette et par misforståelse: Elisabeth Ildal mener, at LA ikke var med i budgetforhandlingerne, idet de havde foreslået skattelettelser. Det er ikke korrekt, og Elisabeth taler mod bedre vidende. LA var som bekendt en del af budgetaftalen sidste år, indtil Elisabeth og LA flere uger senere sprang fra budgettet. I denne aftale stod, at budgetforhandlingerne for 2018 skulle indledes af aftaleparterne bag budget 2017. Årsagen var, at forligskredsen sidste år havde vist ansvar og fået budgettet til at hænge sammen på trods af rigtig store besparelser. Når Elisabeth og LA sprang fra budgetaftalen, så mistede de selvfølgelig også serveretten til budget 2018. Endelig udtaler Elisabeth, at alle sidste års vedtagelser er rullet tilbage. Det er også forkert. Havde vi haft flere penge, så kunne jeg sagtens have anvist dem til at tilbagerulle flere besparelser – bl.a. på skoleområdet – idet vi sidste år anviste besparelser på 350 mio. kr. over en 4-årig periode.

Publiceret: 27. September 2017 14:42
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

Mød KV17 kandidaten Axel Bredsdorff her
Mød KV17 kandidaten Axel Bredsdorff her
Valget netop nu