Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Cykelstier på Egebækvej

H Court Møller, Radikale Venstre
formand for Miljø- og
Teknikudvalget

Svar på læserbrevet fra Ulrik H. Hansen:

Kære Ulrik H. Hansen

Det er korrekt, at der inden VM-cykelløbet i 2011, var en cykelsti langs Egebækvej. Og det er der heldigvis stadig. Dengang var der tale om en dobbeltrettet cykelsti i nordsiden af vejen. Men det resulterede uheldigvis i flere cyklistuheld ved ud- og indkørsler, blandt andet ved Malmbergsvej, Lendemosevej og Mariehøjvej. Bilisterne var ikke opmærksomme på, at der kom cyklister i begge retninger, hvilket gav mange farlige situationer.

Derfor besluttede det daværende Teknik- og Miljøudvalg at nedlægge den dobbeltrettede cykelsti og lave en cykelbane i sydsiden af vejen. Det er klart, at havde vi mange flere penge til trafikforbedringer, så havde det været mere trygt med en cykelsti i eget tracé.

Vi følger løbende antallet af trafikuheld med cyklister, da det er et fokusområde i kommunen. Og jeg har med glæde konstateret, at der siden vi ændrede den dobbeltrettede cykelsti på Egebækvej til enkeltrettet cykelsti og med cykelbane på sydsiden ikke er sket uheld med cyklister involveret.

Publiceret: 05. Marts 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere