Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Enhedslisten: I tager ikke ansvar

Jakob Jensen
medl. af kommunalbestyrelsen for Enhedslisten

Vi har læst lærernes henvendelse til Børne- og Skoleudvalget og det svar, som flertallet i udvalget har sendt til jer og skolerne. Enhedslisten er som bekendt ikke repræsenteret i Børne- og Skoleudvalget; men vi har gjort mange forsøg på at rejse folkeskolens problemstillinger i kommunalbestyrelsen. Vi er enige i jeres kritik af nedskæringerne og finder jeres anmodning om konkrete løsningsmuligheder på de problemer, nedskæringerne skaber på skolerne, særdeles rimelig.

De partier, som står bag budgettet, har derved påtaget sig ansvaret for nedskæringerne. Flertallet i udvalget erklærer også: “Ansvaret er vores!”. Men de siger videre: “Rudersdal Kommune er blevet pålagt mange udefrakommende krav.” De landspolitiske krav om lavere skatter og den deraf følgende lavere velfærd spiller naturligvis en vigtig rolle for, hvordan Rudersdals kommunalbestyrelse agerer.

@Sidehenvisning Boks :Læs mere på rudersdalavis.dk

Men kommunens ledende politikere har selv taget den beslutning at overopfylde kravene ovenfra.

Rudersdals kommunalbestyrelse har politisk besluttet at have landets laveste kommuneskat.

@Sidehenvisning Boks :Læs mere på rudersdalavis.dk

Derfor har Rudersdals skatteindtægter været utilstrækkelige til at yde en forsvarlig velfærd. Trods de årlige nedskæringer er likviditeten gået fra plus til minus. Enhedslisten har hvert år gjort opmærksom på disse forhold; men ingen andre partier har støttet den eneste oplagte løsning, at øge skatten.

Folkeskolen er en af kommunens vigtigste opgaver. Derfor har vi forsøgt at få emnet på dagsordenen i kommunalbestyrelsen. Men de øvrige partier nedstemte Enhedslistens forslag om, at ”emnet folkeskolen regelmæssigt behandles på kommunalbestyrelsens dagsorden” (Referat fra kommunalbestyrelsens møde 2. september 2015). Da den årlige kvalitetsrapport for første gang blev forelagt kommunalbestyrelsen d. 30. marts 2016, fik mødet et tilsvarende ikke-konstruktivt forløb.

Enhedslisten støtter derfor jeres ”nødråb” og håber, at det vil medvirke til, at kommunalbestyrelsen tager situationen alvorligt. Jeres henvendelse er en tilkendegivelse af, at I ønsker at medvirke til en løsning på de problemer, som nedskæringerne har skabt. Kommunalbestyrelsen har brug for de råd, som kun lærerne og pædagogerne kan levere fra skolerne.

Publiceret: 22. Marts 2017 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere