Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Faktatjek på Ildal

Af Jesper Winther Andersen, Høsterkøb Byvej 8, 2970 Hørsholm

I Rudersdal Avis den 26. september fremgår det af artiklen “LA: Vi var ikke inviteret”, at jeg som vikar for Elisabeth Ildal sidste år stillede mig bag budgetforliget, men “da vikariatet sluttede, trak Ildal LA ud af aftalen”.

Læseren kan opfatte dette som, at da Elisabeth Ildal kom tilbage, opdagede hun, at vikaren havde være uartig og trak LA ud af forliget. Det kunne give Ildals zig-zag-kurs en form for legitimitet. Men sandheden er, at Ildal under sit fravær fik præsenteret budgetforliget og skrifltig bekræftede, at det var OK, det vikaren havde foretaget sig. Da vikariatet var slut, gik der to måneder, inden Ildal trak LA ud af forliget.

Jeg skal være den første til at erkende, at Ildal har lov til at trække LA ud af forliget. Lad os ikke diskutere det. OK, det ser tåbeligt ud og skaber problemer og går ud over partiets troværdighed. Men at skifte mening er en ret, man har som politiker. Grunden til, at jeg nu flere gange har anfægtet dispositionen, det er, at Ildal i forbindelse med, at hun trak LA ud af forliget til pressen udtalte, at jeg havde indgået forliget uden at have baglandet med. Det er en lodret omgåelse af fakta.

Jeg indhentede grønt lys hos Ildal og lokalformanden og var fornuftig nok til at få det skriftligt. Men det holdt altså desværre ikke, og jeg synes, at LA som regeringsparti bør være med til at tage ansvaret og få indflydelse på beslutningerne ude i kommunerne, hvor det er muligt. I Rudersdal står LA ensom tilbage i et hjørne og spilder både sin egen og andres tid.

Publiceret: 28. September 2017 09:59
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt