Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Grønt råd - endnu et grønt resultat

Af Court Møller, formand for Miljø- og Teknikudvalget og KV17-kandidat for Radikale Venstre

Nu får Rudersdal et Grønt Råd. Det var der enighed om i Miljø- og Teknikudvalget, og dermed kan Radikale Venstre notere endnu et resultat på vejen mod den grønne omstilling.

Et Grønt Råd gør det selvfølgelig ikke alene. Det er resultaterne der tæller, men et Grønt Råd vil kunne være et glimrende dialogforum for det kommende Miljø- og Teknikudvalg samt Kultur- og Fritidsudvalg med en række interessenter på det grønne område som Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ornitologisk Forening, Handicaprådet m.fl.

Resultater på det grønne område har vi heldigvis set mange af de seneste 4 år. Lad mig nævne: Affaldssortering, investering i flere cykelstier på Frydenlundsvej og Søndervangen, etablering af 2 minus 1 vej i Høsterkøb, tocifret millioninvestering i grønne energiløsninger, etablering af el-ladestandere til elbiler, etablering af flere P-pladser for biler og cykler ved Birkerød Station, renovering af stier og ny gangbro på Chr. Winthers Sti ved Furesøen, naturpleje i Maglemosen og Vaserne og projekter med lokalafledning af regnvandet. Alle er udtryk for den grønne linje, som Radikale Venstre vil fortsætte med i den næste valgperiode.

Publiceret: 14. November 2017 08:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt