Der køres alt for stærkt på Rønnebærvej, mener en borger i Holte.
Der køres alt for stærkt på Rønnebærvej, mener en borger i Holte.
Modelfoto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hastigheden er for høj i Holte

Af Jan Hansen, Rønnebærvej 45, 2840 Holte

Som nytilflytter til kommunen (1/9-16), undrer det mig, at mange i biler ser ud til altid at være for sent på den. På Rønnebærvej, både før og efter afspærringen ved Dronninggårdskolen, er det ikke ualmindeligt med forældre der både til og fra skolen, kører alt for stærkt. En ting er, at det er en almindelig villavej, men ydermere at det er deres børns skolevej. Derudover er der om morgenen parkering i en lang række og det er umuligt at se, hvis et barn løber ud mellem to biler. Det ender med en alvorlig ulykke, hvis ikke forældrene sætter farten væsentligt ned!

Et andet sted med store problemer, er rundkørslen Rønnebærvej/Dronninggårds Alle. Uanset fodgængerovergange blæser man direkte igennem rundkørslen. Kommer man på cykel er der stor risiko for at blive “klippet” hvis man ikke holder tilbage for bilerne. Der køres alt for stærkt, og som mange andre steder i samfundet virker det som om det er mig, mig, mig. I øvrigt er det sjældent at se en eneste bil, der overholder fartgrænsen på Dronninggårds Alle.

Der har været flere kampagner på og omkring Rønnebærvej, hvor grundejerforeningerne opfordrede til at sætte hastigheden ned - det har overhovedet ikke hjulpet.

Sæt nu farten ned, inden der sker en alvorlig ulykke!

Publiceret: 12. Oktober 2017 19:21

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt