Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Hvad har børnene fået af Jens Ive?

Af Peter Boje, Øverødvej 68B, Øverød

Så er Jens Ive igang med at fjerne de røde sportsbaner fra Skovlyskolen. Beslutningen er stensikkert taget og er ikke til at ændre. Men lad os lige opremse hvad børnene har fået fra Jens Ive de sidste 7 års tid:

Ÿ En langtrukken PCB sag hvor Ive i årevis skubbede administrationen foran sig.

Ÿ Egebækskolen er flyttet ind i Skovlyskolen med lovning om, det ikke var for at spare.

Ÿ I forrige måned fyring af 6 lærere på Skovlyskolen for at spare penge.

Ÿ Lukning af tandlægen på Skovlyskolen så forældre skal tage hjem i arbejdstiden for at køre deres børn til og fra tandlæge.

Ÿ Ved sidste kommunalvalg erkendte Jens Ive, at de røde baner var i skammelig forfatning – men har intet gjort.

Ÿ En skolevej der ikke må blive sikret pga. Jens Ives krav om fremkommelighed (krydsning og hastighed på Øverødvej)

Ÿ En manglende Holte hal 3

Til gengæld får vi plejehjem til sandsynligvis 38.000 kr/m2 placeret på børnenes sportspladser (andre kommuner kan bygge for 22.000 kr/m2). Prestigeprojekter som ipad til alle børn, Vasemotorvejen, Renovering af rådhuset, Marihøjcenterets glasfacader, Nyt museum til vedbækfundene, Triatlon stadion (dog aflyst). Ja, kort sagt alt det der giver prestige.

Velkommen til pensionisterne – for børnefamilierne kommer ikke. Og til pensionisterne vil jeg også sige, tag Jer i agt for finansieringen kommer i form af hævet grundskyld og nedskæring på driften.

I onsdags blev en cyklist i øvrigt kørt ned på Øverødvej – velkommen til kommunen!

Publiceret: 04. Maj 2017 20:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt