Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvad mener S, DF og Enhedl. i Rudersdal om arveafgiften?

Af borgmesterkandidat Kenneth Birkholm og kandidat til kommunalbestyrelsen Christoffer Buster Reinhardt

Lad det være sagt med det samme: I Det Konservative Folkeparti så vi gerne at arveafgiften blev afskaffet. Hellere i dag end i morgen. Arveafgiften er for os at se en af mest amoralske skatter vi har i vores samfund. Tænk sig, at man beskatter folk helt ind i døden.

I dag tilfalder en del af arveafgiften afdødes bopælskommune. I Rudersdal kom der sidste år omkring 50 millioner ind på den konto. Det er mere end i mange andre kommuner, og det er åbenbart faldet Socialdemokratiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti for brystet. For nu kan man læse, at de tre partier finder det uretfærdigt, at arveafgiften ikke indgår i udligningsordningen.

Stop lige en halv, siger vi bare: Skal Rudersdal nu straffes yderligere på udligningsordningen? Det mener vi konservative ikke. For det første fordi at udligningsordningen er slem nok i forvejen. Og for det andet, så vil det kun gøre det endnu sværere at få afskaffet arveafgiften.

Men kære S, DF og Enhedslisten i Rudersdal. Uagtet hvad I mener om arveafgiften, hvad mener I så om at lade den indgå i udligningsordningen? Kan I virkelig bakke op om jeres partifællers ønske om at tage endnu flere penge fra Rudersdal-borgerne og sende dem med eksprestog ud af kommunen?

Publiceret: 26. September 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt