Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvor er det dog ærgerligt

Af Anni Nielsson, Egebækvej 134, 2850 Nærum

I mange år har pensionister kunnet komme til 25 minutters vandgymnastik i Rudersdal svømmehal. Der blev afholdt 2 hold, 1 dag om ugen, hhv. 10.30 – 10.55 og 11.00 - 11.25. Altså et tidspunkt hvor svømmehallen ikke har den store belægning.

Aktiviteten var gratis. Bortset fra indgangsbilletten til svømmehallen. Interessen var stor, så holdene var fyldt op og mange ældre havde stor glæde at få trænet deres krop på en nænsom måde og samtidig komme ud og mødes med andre pensionister.

Fra efteråret i år bestemte man imidlertid fra kommunen at dette ”gratis-princip” skulle ophøre. Hvor er det dog ærgerligt og tåbeligt af følgende grunde.

80 % af de fremmødte pensionister ville aldrig vise sig i svømmehallen, hvis det ikke var for vandgymnastikken, og derfor ville der ikke være kommet indtægter til indgang til svømmehallen.

De få penge der spares vil med meget stor sandsynlighed betyde at der, på længere sigt, skal bruges mange flere penge i sundhedssystemet, ikke mindst hjemmeplejen, pga. manglende vedligehold af kroppen, ensomhed osv.

Det skal nævnes at den vandgymnastik, som fra september udbydes i svømmehallen til 25 kr. pr. gang for pensionister – udover indgangsbilletten, er meget ringe besøgt i forhold til tidligere, og jeg har oplevet at nogle hold må aflyses, på grund af manglende tilmelding.

For mig at se var det en rimelig billig investering for kommunen, som betaler sig på den ”lange bane” (for at bruge politiker-sprog).

Publiceret: 15. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt