Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvor ligger Skodsborg henne?

Bodil Albeck-Larsen
Skodsborgparken, Skodsborg

Hvor ligge Skodsborg?

Jo, det ligger som en del af Rudersdal Kommune, med masser af skatteydere, som blandt andet bor i Skodsborgparken, Høje Skodsborg og langs med den trungt trafikerede Strandvejen, hvor det eneste sted der aldrig er skilte, der fortæller at der kun må køres 50 km/t. Ved et vejarbejde omkring den offentlige strand for nogen tid siden, var der et flytbart skilt, som sagde: at nu må der kun køres 50. km/t! Det var man åbenbart, fra de ansvarlige myndigheder, ikke klar over at det skulle man allerede.

Trafikken på denne del af Strandvejen tager til – og det er det sted, hvor der køres hurtigst, og hvor der kan overhales – ebn sommeraften med masser af motorcykler i kortege er en plage, for på denne strækning fra Strandmøllekroen til Struckmann Parken bliver gashåndtaget drejet i bund.

Efter kommunesammenlægninegn er Birkerød stedet, der er i centrum. Det er ikke lige i nærheden af Skodsborg eller Nærum.

Alle bankfilialer er lukket på Nærum Torv, og så er det nu også slut med posthus hos boghandleren på torvet. Værsågod at tage til Holte eller Trørød, hvis du vil i forbindelse med PostNord, for at sende et brev til 27 kr., som du gerne vil have ud til modtageren ”inden det er for sent”.

Jeg ar boet i ”Søllerød” Kommune siden 1956 og har altid frydet mig over at være her, nu er jeg lidt bedrøvet over udviklingen.

Publiceret: 28. September 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere