Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Idrætten prioriteres højt i Rudersdal

Af Daniel E. Hansen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget og KV17-kandidat for Venstre

Lars Neumann (BSV) efterlyser politikere, der vil tage ansvar for at prioritere idrætten. Rudersdal ligger højt, når det kommer til at prioritere idrætten. Tal fra Økonomiministeriet viser, at Rudersdal ligger nr. 7 i landet i forhold til udgifter på sport og fritid, mens en dugfrisk analyse fra Ugebrevet Mandag Morgen placerer Rudersdal som nr. 11. Konkret er der en helt ny hal på vej i Rudersdal - nemlig i Holte ved Dronninggårdskolen.

Betyder det, at alt er perfekt? Nej, naturligvis ikke. Jeg ved udmærket, at der i foreningslivet findes mange ønsker til både renovering af eksisterende faciliteter samt nyanlæg.

Den politiske udfordring er at finde pengene til det i budgettet, og at fordele sol og vind lige mellem foreningerne ud fra, hvor behovet samlet set er størst. At man som forening ikke lige får sit ønske opfyldt, er ikke ensbetydende med, at Rudersdal Kommune samlet set ikke prioritere idrætten.

Venstre er garanten for, at idrætten fortsat prioriteres højt i Rudersdal, og at brugen af skatteborgernes penge sker efter grundige analyser af, hvor behovet samlet set er størst. Borgerne i Rudersdal er sunde og aktive, og det skal kommunen naturligvis skabe gode rammer for.

Publiceret: 13. November 2017 14:17
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt