Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Ja, spørg borgerne!

Daniel E. Hansen (V) medlem af kommunalbestyrelsen

Under overskriften “Borgerne bliver ikke spurgt igen” udtrykker en række partier modvilje mod at fortsætte med den store borgerundersøgelse, som kommunen traditionelt har gennemført hvert fjerde år, blandt andet med henvisning til svarprocenten på knap 30 procent svarende til 1.100 borgere.

Jeg er ikke enig i, at undersøgelsen skal afskaffes. Derimod anser jeg den som et værdifuldt bidrag til den samlede borgerinddragelse i Rudersdal Kommune, og undersøgelsen viser da også, at borgernes tilfredshed med muligheden for at få indflydelse er steget markant siden 2013.

Borgerinddragelse kan ske på mange måder - f.eks. ved brugerundersøgelser, hvor de konkrete brugere spørges om deres tilfredshed ved borgerdialogmøder, hvor borgere og politikere mødes, og så ved mere generelle borgerundersøgelser, hvor man som borger har mulighed for at udtrykke sin tilfredshed med alle serviceområder.

Jeg synes, det er vigtigt at spørge borgerne om deres tilfredshed og skabe rum for at komme med ris og ros. Det bidrager til at skabe et nuanceret billede og er et godt arbejdsgrundlag for kommunalbestyrelsen. Derfor er det også vigtigt at have forskellige typer borgerinddragelse. Og derfor skal den store borgerundersøgelse også bevares.

Publiceret: 16. Maj 2017 19:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere