Modelfoto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Julemærkehjemmet Kildemose siger tak til Birkerød

Lene Schou, Forstander. Kildemosevej 15, 3310 Ølsted

Soroptimister fra Birkerød stod lørdag den 2. december udenfor REMA 1000, Bistrupvej i Birkerød og udleverede ønskelister over ting vi på julemærkehjemmet havde ønsket os til brug i dagligdagen i vores hjælpearbejde med de 24 børn.

Borgerne i Birkerød havde i den grad været i det gavmilde hjørne og havde i forbindelse med at de alligevel handlede i REMA 1000, lagt ekstra varer i indkøbsvognen, som de udenfor REMA 1000 videregav til Soroptimisterne International Birkerød.

Lørdag den 2. december kl. 16.30 modtog børn og voksne på Julemærkehjemmet rigtig mange gaver til brug i hverdagen. Der var både ting til brug for børnenes hygiejne, forskellige madvarer, samt lys og servietter. Rigtig mange ting og konserves vi kan bruge i dagligdagen, hvor vi årligt hjælper ca. 120 børn med trivselsproblemer.

Vi ønsker ar sende en stor tak til alle de gavmilde borgere i Birkerød, Rema 1000, samt Soroptimisterne i Birkerød, der har gjort dette indsamlingsarbejde muligt.

Publiceret: 05. December 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis