Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Klima, miljø og natur

Dorte Nørbo, spidskandidat for SF

Klima, miljø og natur har fyldt uendelig lidt i denne valgkamp. Det er forståeligt i lyset af de store besparelser, der har fundet sted på børn, skoler og ældre.

Men klimakampen er livsnødvendig. En af de gruopvækkende overskrifter i den seneste tid har drejet sig om insektdød. En undersøgelse viste, at 75 % af insekterne i tyske nationalparker og naturreservater er døde. Og der er ingen grund til at tro, at det er anderledes i Danmark.

Det får det til at løbe koldt ned ad min ryg. Derfor opfordrer SF til, at vi i den kommende kommunalbestyrelse også har målrettet og intenst fokus på klima, miljø og natur i Rudersdal. At vi gør vores yderste for at skabe en bæredygtig kommune på alle parametre.

Der ligger mange tunge opgaver og venter. Der skal bedre normeringer til i daginstitutionerne, skolerne skal fungere optimalt, de ældre skal behandles værdigt, og kultur og idræt skal have de bedst mulige betingelser. Og så den helt alvorlige: Vores fælles ansvar for vores klode.

SF vil være med til at holde alle i ørerne, i et fælles samarbejde mellem kommune og borgere, for at opnå det optimale resultat. Giv os muligheden for at bevise vores værd.

Publiceret: 19. November 2017 10:14

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu