Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lokallisten er imod at nedlægge børnehaven Skovmærket på Øverødvej

Af Trine Dybkjær, kommunalbestyrelsesmedlem for Lokallisten

Lokallisten går ind for et mangfoldigt dagtilbudsudbud og er imod flytning af den lille selvejende daginstitution, Skovmærket, til den store nye institution på Vangeboled.

Skovmærkets nuværende beliggenhed med skoven i baghaven gør den velegnet som idrætsbørnehave. De fysiske aktiviteter samt personalets pædagogiske evner til at gøre børnene trygge vurderes til 4.7 ud af 5.  

85% af forældrene har ikke overvejet at flytte deres barn til en anden institution. Det kan dog blive aktuelt fra maj, hvor der bliver ledige pladser pga. tidlig skolestart og mindre søgning.

Sidstnævnte er uforståeligt i forhold til den store forældretilfredshed, men skyldes nok manglende kendskab samt at den er lukningstruet. De fleste af de blivende børn vil nok ikke flytte til den nye børnehave på Vangeboled, der ligger 3.2 km væk.

Man kan spørge sig selv hvorfor en velfungerende børnehave skal flytte fra en god adresse til Vangeboled, hvor der er begrænsede tilkørselsforhold og hvor der allerede findes en skovbørnehave.

I stedet kunne man tilbyde børn på venteliste, tilflyttede børn eller børn, der ikke trives i andre institutioner en plads i Skovmærket. Personalet har erfaring med at håndtere børn med særlige behov, som er en voksende gruppe, der trives bedst i mindre enheder.

Publiceret: 17. Januar 2018 19:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

Bøger
Forsiden netop nu