Kommunalvalg 2017
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Naturskolen er også for de små

Af Lars V. Søndergaard-Nielsen og Karen Schousboe, konservative kandidater til kommunalbestyrelsen

Vores børn skal naturligvis lære at færdes frejdigt i naturen, kende den og passe på den! Derfor er det også fint, at budgettet for 2018 sløjfer en planlagt besparelse på et årsværk på Rude Skov Naturskole. Hvad får vi så for det? Ja, før tilbagerulningen leverede naturskolen 269 pakkede undervisningsforløb. Det blev så reduceret til 171, hvilket helt konkret gav anledning til, at Naturskolen i 2017 var nødt til at oprette ”ventelister”. Ikke alle skoler har derfor kunnet rekvirere alle de undervisningsforløb, som lærerne gerne havde sat på skemaet. Det kan vi nu håbe på bliver tilfældet.

Næste skridt må være at finde pengene til at genoprette det skønne miljø omkring omkring Grevemosehus, det helt unikke og velbevarede skovløberhus fra 1800-årene, som ligger inde midt i Rude skov. Her kunne små børn tidligere opleve at blive introduceret til skoven, og hvordan man levede og arbejdede dér. I dag er Grevemosehus pillet helt ud af budgettet. Det område skal naturligvis igen tilføjes ressourcer. Det er godt at politikerne i forbindelse med det seneste budgetforlig har besindet sig. Men der er et stykke vej, førend vi kan tale om at Naturskolen får den respekt og omsorg, som den tilkommer.

Publiceret: 02. Oktober 2017 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere