Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Nye Borgerlige svarer Kristine Thrane

Af Helene Romme, formand for Nye Borgerlige Rudersdal, KV17-kandidat

Kristine Thrane (S) mener, at bl.a. Nye Borgerlige ”hele tiden” taler om at sætte skatten ned og spørger os, hvor pengene skal komme fra. Det svarer vi gerne på.

Det er korrekt, at Nye Borgerlige ønsker at sænke skattetrykket, for grundskylden i Rudersdal er så urimelig høj, at flere tvinges til at flytte eller optage lån i deres bolig, ligesom udligningen er helt ude af kontrol.

Svaret på hvor, pengene skal findes er, at vi vil sætte borgene i centrum og fokusere knivskarpt på kommunens kerneopgaver, dvs. børn, ældre, syge, handicappede og kulturliv, mens vi vil indstille alle projekter og aktiviteter, der enten ikke er kerneopgaver, eller som private eller frivillige aktører kan varetage bedre. Vi vil desuden fjerne det bureaukrati af regler og krav, kommunen har lagt i mellem borgerne og de medarbejdere, der hver dag tager sig af vores børn, ældre og syge. Friheden til faglighed skal tilbage, og i den proces vil vi få frigivet enorme ressourcer!

Nye Borgerlige vil således kæmpe for at sænke skattetrykket og på den måde skabe større frihed for den enkelte borger, uden at dette skal blive på bekostning af vores svageste grupper.

Jeg kunne jo vende spørgsmålet om og bede Socialdemokratiet forklare, hvor vi arbejdende børnefamilier og almindelige lønmodtagere efterhånden skal finde pengene til at betale de skattestigninger, I bebuder?

Publiceret: 12. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt