Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Om igen!

Helene Dahl-Jensen
Bøgholmen 33
2840 Holte

Om igen Kristine Thrane!

Ifølge Socialdemokratiets partiprogram står Socialdemokratiet værn om, at ”Danmark skal være et retfærdigt og demokratisk samfund” og ”Demokrati, demokratisk socialisme (…) og sikkerhed skal udbredes til gavn for alle borgere.”

”Hånden på hjertet” (som er navnet på jeres principprogram), kan du så forstå, hvis det opleves som temmelig hult, når man ser på forløbet omkring De røde baner ved Skovlyskolen?

Det har været en proces som evident har været anti-demokratisk og en ufin strategi, hvor der er blevet set stort på Skovly-deklaration og andre aftaler, der engang er blevet indgået i et solidarisk fællesskab (vist også en af Socialdemokratiets værdier?) for netop at skabe sikkerhed.

I dit læserbrev 31. marts er du villig til at øge skatten for at imødekomme den fornødne hjælp til vores ældre. Hvordan kan Socialdemokratiet så støtte en opførelse af et friplejehjem, der ikke udelukkende er til gavn for kommunens egne (og i forvejen skattetyngede) borgere, sågar på en grund der er udlagt til offentlige formål? Politikerlede længe leve!

Publiceret: 29. Juni 2017 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere