Kommunalvalg 2017
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: S: Vi taler helt klart

Preben Etwil, formand for Socialdemokratiet i Rudersdal og KV17-kandidat

Når Claus Hjorting i Rudersdal Avis bevidst vælger at fejlfortolke mit svar vedr. et konkret spørgsmål, der går på forskellen mellem grundskylden i Aalborg og Rudersdal, kræver det en korrektion.

Forskellen i grundskylden mellem de to kommuner skyldes ikke den påståede høje grundskyldspromille, men forskellene i grundværdierne.

Rigtigt er det, at nogle kommuner har lavere grundskyldspromiller end Rudersdal, men de har til gengæld højere kommunale indkomstskatter, end vi har.

Det er i sidste ende et politisk valg, hvilket skattemix man foretrækker.

Naturligvis ønsker vi ikke, at Rudersdalborgerne flytter til andre kommuner på grund af grundskylden. Det tror vi nu heller ikke sker, da der er mange andre forhold, der bestemmer ens flyttemønster.

Socialdemokratiet i Rudersdal må derfor forholde sig helt konkret til, hvad der vil ske ved en nedsættelse af grundskyldspromillen.

Her er tre muligheder:

- enten skal andre skatter stige

- eller vi skal have øgede brugerbetalinger på forskellige kommunale serviceydelser

- eller i værste tilfælde skal vi skære ned på den kommunale service.

Socialdemokratiet i Rudersdal mener ikke, at tiden er inde til øgede brugerbetalinger eller nedskæringer i den kommunale service.

Derfor ønsker vi en uændret grundskyldspromille - som det mindste onde af de nævnte alternativer.

Publiceret: 08. August 2017 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere