Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Skattestigning? Nej tak.

Af Daniel E. Hansen, formand for Rudersdal Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg og KV17-kandidat for Venstre

Socialdemokratiets nye mærkesag er at hæve skatten. Jeg deler ikke begejstringen for at beskatte borgerne endnu hårdere.

For det første vil en skattestigning betyde endnu flere penge i udligning til andre kommuner. Ved at øge skatten med f.eks. 0,2 % kommer der 34 mio. kr. i kassen, men hele 14 mio. kr. ryger direkte videre i udligning. Det er da dårligt købmandskab.

For det andet er borgerne hårdt nok beskattet i forvejen. Jeg tænker særligt på børnefamilierne, der har rigeligt at bruge penge på, og pensionisterne, hvor ikke alle har meget at gøre godt med. Lad dog pengene blive i borgernes lommer.

For det tredje er Socialdemokratiets ønske om højere skat en defensiv tilgang til den kommunale sektor. Vi ligger i forvejen pænt på serviceniveauet, og naturligvis kan vi indenfor et samlet budget på 3,2 mia. kr. omprioritere og finde ressourcer, der kan bruges anderledes. Skulle vi ikke tage fat på den opgave frem for at svare “skattestigning” som svar på fremtidens udfordringer og ønsket om at levere bedre service til kommunens borgere?

Publiceret: 03. Oktober 2017 09:10

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt