Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Tosset mørkeleg i Idrætscentret

Jacob Buhl, formand, Beachvolley Rudersdal

Tidligt lørdag morgen luskede vagten rundt i satte bander op i Multihallen i Birkerød. Den var mørklagt. Derved håbede han at undgå at skulle låse døren op for brugerne før i allersidste sekund.

Det lyder tosset, men brugerne har vist ikke første prioritet i Birkerød Idrætscenter. For et par år siden spillede vi bold kl. 7.00-9.00. Forvaltningen ændrede derefter starttidspunktet til kl. 7.30. De fleste vagter mødte kl. 7.30, låste op for os, tændte lys og fortsatte derefter med andre gøremål. Vi kom hurtigt ind og levede derfor med forringelsen.

I efteråret ”harmoniserede” forvaltningen igen vores tid. Nu kunne vi først starte kl. 8.00. Begrundelsen var: ”At vagten skulle have en halv time til at hænge sin jakke, rydde op og sådan.” Flere måneders skriveri endte med, at forvaltningen noterede, at vi officielt har tid fra kl. 7.45, men at vi da kan møde før og se om der er åbent!

Derfor møder vi fortsat op kl. 7.30. Ca. hver tredje lørdag venter vi ved en aflåst hal, mens den pågældende vagt leger gemmeleg. En leg som flere chefniveauer vist har godkendt.

Vores medlemmer falder derimod fra. De synes, at det er en dum leg tidligt lørdag morgen.

Publiceret: 01. Februar 2018 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis