Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Ubegribelig afgørelse fra Kystdirektoratet

Ulrik Nielsen
Ellekrogen 20
2950 Vedbæk

Se lige på dette billede. Trappen skal ifølge en afgørelse fra Kystdirektoratet fjernes.

Hvis du har besøgt den af Rudersdal Kommune nyanlagte strandpark og kystsikring i Vedbæk, så ved du, at der nu findes en flot børnevenlig badestrand og to badebroer, som blev flittigt benyttet sidste år og på de enkelte sommerlige dage, som vi havde i slutningen af maj i år.

Mange besøgende ved stranden slår sig også ned på den offentlige plæne oven for stensætningen. Fremover skal de klatre ned over stensætningen eller gå en lang omvej for at komme til strand og badebroer.

Specielt for småbørn og ældre vil det være problematisk at passere stensætningen.

Jeg har ikke sat mig ind i de lovparagraffer, der ligger til grund for afgørelsen, men afgørelsen forekommer i den grad tåbelig set med lægmands briller.

Jeg er ikke i tvivl om, at både politikere og embedsmænd i Rudersdal Kommune ligeledes er dybt forundrede over udfaldet af denne sag hos de udflyttede medarbejdere i Kystdirektoratet i Hjørring.

Hvis kommunen bliver tvunget til at gøre alvor af kravet om at fjerne trappen, så beder vi borgere om et lille forvarsel, så vi kan besætte trappen.

Publiceret: 07. Juli 2017 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!