Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Udlicitering

Dorte Nørbo, spidskandidat SF

Der er ingen beviser for, at udliciteringer er økonomisk rentable på de bløde velfærdsområder.

Undersøgelse lavet i samarbejde mellem Københavns Universitet, Roskilde Universitet og KORA viser, at offentlige virksomheder klarer sig lige så godt som private. Undtagen på et område: Medarbejdernes trivsel. Her er det tydeligt, at medarbejderne i private virksomheder trives dårligere end i en offentlig. Højere arbejdstempo, flere sygedage, dårligere løn og arbejdsvilkår.

Hvorfor skal vi så ødelægge vores offentlige velfærdsydelser til fordel for privatisering?

Frit valg, flere offentlige udbud og mere privatisering er de borgerliges mantra. Men det er der altså tilsyneladende ingen anden grund til end en tåget forestilling om, at det er godt – måske mest fordi de tror, at der kan tjenes penge på området, og det er i deres tankeverden det vigtigste. Det modbevises dog af striben af private konkurser de senere år.

SF ønsker at bevare de offentlige velfærdsydelser som et gode for alle og som en sammenhængskraft i et socialt ansvarligt og velbalanceret Danmark, hvor høj og lav mødes i skolen, på arbejdspladsen, på hospitalet og på plejehjemmet.

Sidder V stadig på magten efter valget bør der som et minimum indføres arbejdsklausuler og klare betingelser i udbudskontrakterne.

Publiceret: 14. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt