Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ungdomsbrandkorps i Rudersdal

Af Court Møller, spidskandidat for Radikale Venstre til KV17

Det glæder mig rigtig meget, at vi sætter lidt penge af i budgettet for de kommende år, så vi nu også i Rudersdal får unge brandkadetter. Uddannelsen af unge brandkadetter i både udlandet og andre danske byer har vist, at det er muligt at få fat i unge, der ofte ikke er aktive i de normale foreninger som fodbold- eller håndboldklubber.

Ud over at have et brandforebyggende og kriminalitetsforebyggende sigte, så indeholder uddannelsen til brandkadetter også et læringsprojekt, hvor de unge lærer om samarbejde, faglighed og fællesskab indenfor brandslukning og redning. Og så har ungdomsbrandkorps den sidegevinst, at de unges involvering i brandkorpset, også styrker de unges deltagelse i lokalmiljøet og giver unge en meningsfuld indsigt i uddannelse og job.

Hele ideen om ungdomsbrandkorps startede i Manchester i England og har de seneste år også fundet fodfæste i en række danske byer med stor succes.

Vi oplever desværre i nogle dele af Rudersdal en stigende utryghed, hvor handel med stoffer og et nyligt skyderi er kommet tæt på. Vi skal forebygge denne utryghed på alle tænkelige måder. SSP-samarbejdet skal styrkes, de frivillige natteravne skal støttes i deres arbejde, og så skal vi på forskellig måde sætte initiativer i gang, så unge, der ikke er i fællesskaber i vores sportsforeninger, på anden måde bliver engageret med en meningsfuld fritid. Og her spiller brandkadetter en rolle, idet de unge gennem et fællesskab lærer om og træner i brandmandsstabens funktioner og på den måde får en meningsfuld fritid, hvor de bliver en vigtig del af lokalsamfundet.

Publiceret: 11. Oktober 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt