Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Venstre for sent på banen for børn

Anette Rosholm, Sydskrænten 11, 2840 Holte

Overraskende at komme til Skovlyskolen en sen eftermiddag og på parkeringspladsen møde en mur af syv-otte venstre-politikere, heriblandt borgmester Jens Ive og formanden for børne- og skoleudvalget, Randi Mondorf.

De havde tydeligvis inviteret sig selv på charmeoffensiv fem dage før kommunalvalget. Det ville have været rettidig omhu af samme parti, at de havde inviteret til dialog på Skovlyskolen i forsommeren, da 500 forældre, Skolebestyrelsen, SFO-bestyrelsen, bestyrelserne fra de omkringliggende institutioner var kraftigt imod frasalget af de røde baner til privat investor i friplejehjem.

Det var tragikomisk at høre Rudersdals borgmester i valgdebat på TV2 Lorry beklage sig over vedligeholdelsen af de røde baner, når forfaldet er sket på Jens Ives vagt som borgmester. Ligesom nedprioriteringen af børne- og skoleområdet er sket på Jens Ives vagt. Det var også det tydelige budskab i valgdebatten på TV2 Lorry og på valgmødet på Dronninggårdskolen i tirsdags.

I min verden er jordnære handlinger i valgperioden mere værd end højtflyvende løfter lige inden et valg. Hvis I efter valget stadig har en god andel af pladserne i kommunalbestyrelsen, så lad os mærke en markant højere prioritering af børne- og skoleområdet i hverdagen for børnene.

Publiceret: 17. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu