Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vi har dummet os - undskyld!

Af Mona Madsen, kommunalbestyrelsesmedlem for Lokallisten

Aldersgrænser for brug af bibliotekerne i dagtimerne hindrer effektivt skoleelever i at bruge bibliotekerne fornuftigt. Ikke desto mindre vedtog vi i Kulturudvalget – på forvaltningens opfordring – at unge under 16 år ikke længere må komme ind på bibliotekerne i Vedbæk, Nærum og Birkerød uden for den betjente åbningstid.

Læs om beslutningen her: Unge larmer og fester på biblioteket: Nu indføres der aldersgrænse for adgang

 

Det giver ikke store problemer i Birkerød, fordi den betjente åbningstid her er lang, men i Vedbæk, hvor biblioteket ligger i tilknytning til Vedbæk Skole, betyder det for eksempel, at skolebørnene på fire af ugens skoledage ikke kan bruge biblioteket før efter kl. 13, og mandag eftermiddag ikke før efter kl. 14. Også i Nærum er den betjente åbningstid så snæver, at skolebørnene får problemer med biblioteksbrug. Mandag er der for eksempel kun åbent 10-12 og andre dage 12-16 eller 14-18.

Jeg er ked af, at disse åbningstider slet ikke indgik i diskussionsgrundlaget, da vi vedtog aldersgrænserne. Og det ærgrer mig, at udvalget ikke i marts ville være med til at stille begrænsningerne i bero indtil en mere holdbar løsning er fundet.

Hvis ikke adgangskontrolsystemet kan håndtere, at aldersbegrænsningerne slår til på mere velegnede tidspunkter, mener jeg, at vi i stedet skal ramme uroproblemet mere direkte ved at lukke for ”åbent bibliotek” på de mest udsatte tidspunkter, fredag og lørdag aften. Det vil trods alt genere færre.

Publiceret: 16. Marts 2018 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis