Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vigtigst: fagligheden eller økonomien?

Britta Eyrich Jessen,, Borgm. Schneiders Vej 83, Øverød, 2840 Holte & Helle Mathiasen, Tovesvej 32, Søllerød, Uddannelsesforskere

Normalt bryder vi os slet ikke om denne modstilling, da vi tror på, at man kan få meget faglighed i rimelig økonomiske rammer. Læser vi referaterne fra de sidste to års møder i Børne- og Skoleudvalget synes økonomien at have størst fokus.

 

Man kan læse, at der er økonomisk gevinst ved kun at skulle have faglokaler på udvalgte skoler. Her i avisen kan man læse om planer for ”udskolingsskoler” med bedre udnyttelse af lærerkapacitet og lokaler. Det vil spare fysik-kemi lokaler på skoler for 0. – 5. klasser. Hvad er denne løsning svaret på? Ikke interesse og engagement for fagene. Til arrangementer på den lokale skoler fascineres de yngste af de ældstes demonstrationer i faglokalerne - her ligger kimen til smittende faglige interesser. Hvor meget af dette mister vi ved sådan opdeling af skolerne?

 

Der sættes store pengebeløb af til køb af Ipads – hvorfor? Uddannelsesforskningen viser, at sådanne investeringer byder både på begrænsninger og faldgruber. Der tales om investering i materialer til 'guided reading' og styrkelse af matematik, hvorfor? Uddannelsesforskningen viser, at investeringer i lærernes muligheder for at give konstruktiv feedback på elevarbejder for alvor giver progression i elevers læring – noget kommunen ikke er nævneværdig god til iflg. Ugebrevet Mandag Morgens undersøgelse. Den placerer Rudersdal i nederste halvdel af de danske kommuner. Nabokommunen med et sammenligneligt elevgrundlag ligger nr. 2! At kommunen klarer sig godt i afgangsprøver og nationale test handler altså om, at det er gode elever, der starter – ikke nødvendigvis at skolen rykker dem fagligt.

 

Venstre har som de eneste præsenteret nogle konkrete ønsker for udskolingsområdet om end begrundelserne for deres planer er uklare. Umiddelbart er initiativerne prøvet med i bedste fald middelmådige resultater. Inden vi sætter krydset på tirsdag, vil vi så inderligt gerne vide, hvad Ruderdal Kommunes politikere vil med folkeskolen og HVORFOR vil I det?

Publiceret: 20. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu