Skal børnene til julegudstjeneste i skoletiden?
Skal børnene til julegudstjeneste i skoletiden?
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT:Drop folkekirken og spil fodbold

Jacob Hald
Baunevang 8
3460 Birkerød

Jeg er så glad, for i år har Birkerød Skole valgt at hygge op mod julen med et sportsstævne og ikke julegudstjeneste.

Jeg har to børn på Birkerød Skole og hvert år har skolen taget eleverne til julegudstjeneste i den lokale folkekirke. Umiddelbart kan dette jo lyde helt uskyldigt, men jeg finder det problematisk, at skolen på denne måde blåstempler udøvende religion og vænner vores børn til at komme i kirken og blive præget af de dertilhørende synspunkter. Det er ikke folkeskolens rolle.

Det er helt fint, at skolen besøger en religiøs organisation som led i undervisningen på det sidste klassetrin, og efterfølgende har en kritisk diskussion i klassen. Men at tage alle elever til gudstjeneste i folkekirken hvert år, kan jeg ikke se er folkeskolens rolle. Det svarer til, at skolen hvert år tager alle elever ind til skåltaler hos f.eks. Dansk Folkeparti, uden at man efterfølgende forholder sig kritisk til de synspunkter der er blevet forherliget. Hvis en skole år efter år, ukritisk blåstemplede f.eks. Enhedslisten (for nu at tage et andet parti) ved i skoletiden at sende alle elever til julemøde hos dem, så er det sikkert at der hurtigt ville blive grebet ind. Det er præcist det samme her med en religiøsorganisation. Det kan ikke være rigtigt at man skal tage sine børn ud af det normale forløb i skolen for at undgå at de bliver præget i en bestemt religiøs/politisk retning. Hvad hvis det var den lokale moske som år efter år ukritisk blev besøgt – ville det også være OK?

Det er en helt central sag for mig (og mange andre jeg har diskuteret dette med), at man skal kunne gennemføre den danske folkeskole uden at blive udsat for ukritiske udøvende religiøse påvirkninger grænsende til indoktrinering – dette uanset om det gælder politik eller religion. Jeg kan ikke se at det er folkeskolens opgave at blåstemple udøvende religion, ved årlige ukritiske besøg.

Og nu er jeg er så glad for at skolen nu har fundet en anden hyggelig tradition.

Eller er det bedre, at de spiller fodbold?
Eller er det bedre, at de spiller fodbold?

Publiceret: 11. December 2017 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

Bøger
Forsiden netop nu