Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ekspert: Der mangler nærhed

kommunalreformen har kostet nærhed i kommunalpolitik, det mener en ekspert. Konsekvensen er dalende interesse

Mads Kæmsgaard Eberholst er lektor på Roskilde Universitet. Han forsker i, hvordan regionale og lokale medier agerer og overlever i den stadig stigende og stærke strøm af nyheder og hvordan samme regionale medier influerer på demokratiet.

Han mener, at man med kommunalreformen gjorde demokratiet en bjørnetjeneste. Større kommuner giver større afstande mellem politikere og borgere, men nærdemokrati kræver nærhed og den dalende interesse for lokalpolitik kan have noget at gøre med det.

”Magten er flyttet. Da man gennemførte kommunalreformen skete der det, at de lokale politikere også flyttede. Hele den øvelse kommunalsammenlægning var har fjernet nærheden i det lokale demokrati. Det kan sagtens være det er mere effektivt, men den nærhed borgere og politikere før havde er i nogen grad forsvundet. Der er de samme problemer i forhold til EU og andre politisk konstruerede regioner,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst fra Roskilde Universitet.

”Der er jo ingen, der er Rudersdal. De er Vedbæk eller Holte eller Birkerød,” siger han.

I Rudersdal er der mange 'bysamfund' at orientere sig efter. Trørød og Birkerød. Vedbæk og Skodsborg.

Holte. Søllerød. Høsterkøb og flere endnu. Den udfordring gør det svært at skabe lokalt engagement og er også en udfordring op til et kommunalvalg for lokalavisen.

”Det har jo også indvirkning på journalisterne. Hvor skal de orientere sig hen imod? Hvilket bycentrum og område er interessant? Der har kommunalreformen haft stor indflydelse og har ændret det snævre lokale dækningsområde til noget større, noget der er mere regionalt. Som sagt er der er stor forskel på, hvad der er interessant Vedbæk, Birkerød og Holte. Det er en udfordring for lokalaviserne og lokalpolitikerne,” siger han.

Ungeudfordringen

En anden udfordring for fremtidens lokalpolitikere er de unge. Her er udviklingen heller ikke positiv. De interesserer sig meget lidt for det lokale politiske liv. Det er der flere årsager til. Rapporten fra ViVe peger på, at unge flytter eftrr arbejde og uddannelse og derfor ikke har e stærk lokal tilknytning

”De unge er ikke ligeglade. De unge er bare ikke særlig engagerede i lokalpolitik,” siger han.

Ved det sidste kommunalvalg i 2013 satte kommuner landet over masser af initiativer i søen for at få unge til at stemme. Man havde valgbusser på uddannelsessteder og sendte personlige breve til 100.000 førstegangsvælgere Det virkede. Måske.

”I hvert tilfælde var stemmeprocenten højere sidste gang end tidligere. Men om det var kampagnerne, der virkede, det ved man ikke. Der var ikke et fald i stemmeprocenten blandt de unge og det tyder på de unge gerne engagerer sig. Men de engagerer sig ikke på samme måde, som man gjorde engang,” siger han.

Avisen har også en rolle

”Det er der ingen tvivl om, at lokalaviser er det oplagte magtcentrum, som lokalpolitikere orienterer sig imod,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

I Rudersdal Kommune er traditionelt valgdeltagelsen høj ved valgene. I år har kommunen taget initiativ til at inddrage unge som valgtilforordnede, for at styrke kendskabet til det lokale demokrati.

 

RudersdalKV17 

Publiceret: 13. November 2017 17:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
DEBAT: Så kom brevet fra kirkekontoret
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt