Det er altså plankedysten, der er trækplastert.den står Mads “Blærerøv” Christensen for at speake.Og det er sjovt!
Det er altså plankedysten, der er trækplastert.den står Mads “Blærerøv” Christensen for at speake.Og det er sjovt!
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Få en fed dag i Vedbæk havn

Vedbæk Havndag byder på et hav af aktiviteter for alle. Den legendariske plankedyst er det store trækplaster , men krabbe-ræs og levende musik og meget mere garanterer at alle kan få en god dag på havnen på søndag

Havnedag Klar til havnestemning og familiehygge til Vedbæk Havnedag på søndag

1000 flødeboller, ”Blærerøven” underholder, politisk valgflæsk og masser af konkurrencer, underholdning og aktiviteter hele dagen

Det lokalpolitiske hjørne, markedsplads med gode tilbud og lidt til ganen, loppemarked, Vedbæk WaterRun, gøglere, musik i miljøet, krabberace, Plankedysten og meget mere.

Som sædvanligt er aktiviteterne er gratis - og der er noget for alle. Også hvis man blot vil have en hyggelig dag på havnen og strandene i Vedbæk.

Aktive foreninger

Få en snak om livet i Vedbæk Sejlklub og prøv surf, H-både og SUP fra Vedbæk Sejlklub eller prøv en tur i en optimistjolle, en Europa jolle eller en sejlbåd. SNIK vandpolo springer i havnebassinet og viser vandpolokamp. Vedbæk Kano- og kajakklub laver opvisning af kajaktyper og demonstrerer sikkerhed i havnebassinet og flere af havnens andre faste klubber vil være klar med åbent hus fra kl. 10.00. Der vil også være mulighed for at prøve en tur i en dykkertank som tidligere år. og så er der gratis børneaktiviteter med hoppeborge, bobler på vandet, stenmaling og flødeboller

Sommers Automobil Museum er klar med perler fra samlingen og Rudersdal Brandvæsen står klar med en brandbil.

Fisker-Jens er garant for underholdning og kreative indslag på havnen med krabberæs, fiskebassin og anden maritim underholdning.

Børn og andre besøgende, som er aktive i nogle af de mange aktiviteter, vil i år blive belønnet med flødeboller.

Ung i Rudersdal sætter spot på tilbud til unge med blandt andet et chill-out område på Sydstranden. Er man mere til beachminton, badminton, minitennis, Yoga eller massage står instruktører klar til at rådgive og udfordre. Vedbæk Havnedag har atter fået opbakning fra foreninger og grupper fra Vedbæk og Rudersdal. Blandt andet kommer Gøgler Kasper og der er optræden med Beat Jump, RuBA og Move Danseinstitut. Duo Mosaik og Duo Jollyday underholder hele dagen med musik på havnen og traditionen tro kommer Vedbæk Garden.

Havnedagsudvalget har i år inviteret Den Gamle Station og Vedbæk Loppemarked til at lave et område med loppemarkedsboder på havnen og kombineret det med nogle loppemarkedsboder for børn.

Vedbæk WaterRun – ny publikumskonkurrence

Et af Vedbæk Havnedags nye tiltag bliver Vedbæk WaterRun på Nordstranden. Hold på tre personer skal løbe ca. 300m på en bane i vandet. Der vil være præmier til de tre bedste hold og en specialpræmie, hvis et hold stiller op i en original og anderledes holddragt.

Der vil i år blive serveret valgflæsk og kommunale løfter fra de lokale partier i det lokalpolitiske temahjørne hele dagen.

Mads ”Blærerøv” Christensen styrer og underholder ved Plankedysten, derer en tradition og et tilløbsstykkeLokale politikere, erhvervsfolk, repræsentanter for sponsorer og foreninger vil kæmpe på planken om titlen som årets plankedystmester og sponsorpræmien.

Vedbæk Havnedag blev introduceret i 2009 og arrangørerne har prioriteret, at havnedagen dels baseres på gratis aktiviteter og dels skal afspejle de tilbud, som havnen, havnens klubber og lokalområdet tilbyder kombineret med kulturelle aktiviteter, som passer til havnens miljø og lokalområdet. Følg nyt om Vedbæk Havnedag på www.vedbækhavnedag.dk samt på www.facebook.com/VedbaekHavnedag

Publiceret: 11. August 2017 11:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere