Radek og Søren 'Bager' poserer i forretningen. Mester er stolt af medalje-eleven.
Radek og Søren 'Bager' poserer i forretningen. Mester er stolt af medalje-eleven.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Får medalje af dronningen efter fem år i Danmark

’Radek’ har været i Danmark i fem år. De fire af dem som bagerlærling i Holte. Om to uger skal han møde Dronning Margrethe II og hædres for sit resultat ved svendeprøven. Mester er stolt

Der dufter af bagværk med kanel ud på trappen, og folk går ind og ud af Søren Bager på Holte Stationsvej i Holte. Indenfor venter Søren 'Bager', der hedder Nielsen til efternavn og Maja Bøhn. Sammen har de forretningen.

Der er en særlig grund til, at avisen er på besøg, og det er ikke sneglene, selv om de frister.

“Vi er bare så stolte,” siger Maja, og Søren 'Bager' nikker.

Det er de med rette. For Søren har netop haft sin første bagerlærling til svendeprøve, og det gik mildets talt godt.

Lærlingen er Radoslaw Rakowicz - “Radek” - og han er der selvfølgelig også. Det er ham, det handler om, for han har ikke bare bestået svendeprøven. Han har bestået den med så flot et resultat, at han har fået tildelt sølvmedalje - den højeste hæder, der bliver givet ved svendeprøver. Og når medaljen bliver givet, foregår det ved en højtidlige ceremoni, hvor dronningen deltager.

Fem års knokleri

Men sølvmedaljen er ikke kommet af sig selv. Radek kom til Danmark for bare fem år siden som 25-årig, og med hårdt arbejde og vilje har han gjort lynkarriere i bageriet.

“Jeg fik job her, da jeg kom til landet. Jeg startede med rengøring. En fem-seks timer om dagen,” fortæller Radek.

Radek hurtigt blev meget vellidt i butikken. Det var tydeligt, at den unge mand ku' li lugten i bageriet. Der var krummer i ham.

“Han viste så meget initiativ, når han var her, og han var sådan en god kollega, at vi spurgte, om han ville have en læreplads som bager. Det ville han godt,” fortæller Søren 'Bager', mens Radek kigger lidt ned og smiler genert.

De to bagere - det er Radek til venstre - foran forretningen i Holte.
De to bagere - det er Radek til venstre - foran forretningen i Holte.

Ikke kun brød

Ved svendeprøven skulle Radek ikke bare bage brød. Når man er bager, skal man også kunne lave kager. Svendeprøvens opgave lød på theboller, specialbrød, rugbrød og wienerbrød. Det gjorde den 30-årige Radek med et overordnet efterårstema, hvor han blandt andet selv samlede råvarer i naturen. Det imponerede altså fagdommerne.

“Det var en hård prøve. Jeg skulle lave beregninger på råvarer og priser og selvfølgelig en masse brød og kage. Jeg samlede æbler i skoven og brugte svedsker til fyld og skabte mine egne opskrifter på brød og kager,” fortæller Radek om prøven, der tog en uge at forberede, og som altså endte med medaljer i ædelt metal. Samtidig kastede prisen også 15.000 kr. af sig i legater til den nybagte bagersvend.

Radek laver lagkager på samlebånd i det lille bageri bag butikken. 
Foto: Thomas Schiermacher
Radek laver lagkager på samlebånd i det lille bageri bag butikken. Foto: Thomas Schiermacher

Hvad byder fremtiden på?

Radek har skiftet til en ren t-shirt, for vi skal jo have taget et billede. Arbejdsdagen er ikke helt forbi, der mangler lidt rengøring, men inden Søren og Radek skal gøre helt færdigt i bageriet, spørger vi hvad fremtiden byder på for ham.

“Jeg ved det ikke. Det har været et travlt år. Jeg har gået på skole i Ringsted og er blevet gift. Vi holdt to bryllupper. Et i Danmark for de danske venner og et i Polen for familie og venner der. Så har jeg solgt min lejlighed og gået på sprogskole,” fortæller han.

Det program kan gøre de fleste stakåndede, når man dertil lægger, at en bager møder ved midnat og slider i det for at have kager og brød klar til åbningstid. Derfor kunne Radek godt tænke sig, at der kom lidt ro på i det næste stykke tid.

Radek smiler til kameraet, og Søren ‘Bager’ i baggrunden laver muffins. Mange muffins. Foto: Thomas Schiermacher
Radek smiler til kameraet, og Søren ‘Bager’ i baggrunden laver muffins. Mange muffins. Foto: Thomas Schiermacher

Man kan, hvis man vil

Søren Bager og Maja har en tendens til at afbryde, mens vi taler. Men man kan mærke, at det er fordi, de er meget stolte og glade på Radeks vegne.

“Det, der er så vildt er, at det bare var sådan fra start. Selvom Radek ikke kunne dansk, sad han derhjemme og oversatte opskrifter og opgaver, når han var på skole. Og alligevel fik han det ene 10-tal efter det andet,” siger hun. Søren 'Bager' stemmer i. “Radek har vist at hvis man vil, så kan man,” siger han.

Du kan stadig nå at smage Radeks bagværk. Foreløbig er den 30-årige medaljebager at finde hos 'Søren Bager' i Holte.

Det er småt med plads, når tre mand skal lave konditorkage og bage brød på få kvadratmeter. Foto: Thomas Schiermacher
Det er småt med plads, når tre mand skal lave konditorkage og bage brød på få kvadratmeter. Foto: Thomas Schiermacher
Radek i gang med lagkagerne. Foto: Thomas Schiermacher
Radek i gang med lagkagerne. Foto: Thomas Schiermacher

Publiceret: 10. Oktober 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt