Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farvel og mange tak til Naturskolen

Børn og voksne i Kejlstruplund idrætsbørnehus vil sig tak for mange herlige stunder både i Grevemosehus og på Naturskolen

Det er ganske vist….

Der var engang… sådan starter alle gode eventyr. Sådan starter dette også.

Der var engang hundredevis af meget heldige børn. Heldige fordi de boede i Rudersdal kommune, hvor alle dagplejer, vuggestuer og børnehaver kunne komme og besøge to skønne huse i Rudeskov.

Ude i skoven nede af en lille grusvej lå det første hus. Det var et lille skovløberhus, der i folkemunde blev kaldt Grevmosehus. Det var gammelt, men der boede ikke nogle mere. Det så ellers sådan ud, for høns i hønsegården og bierne fra bistaderne sværmede rundt på en varm sommerdag i køkkenhaven. Der var også fine gardiner i vinduerne og hvis man satte næsen mod ruden kunne man se ind i køkkenet, hvor der i hjørnet stod et gammelt brændekomfur. Over spisebordet hang der en gammel petroleumslampe og ved vinduet var håndvasken, men ingen vandhane. Hvis man gik videre til næste vindue kunne man se natpotten under den lille træk ud seng og i stadsstuen kunne man se symaskinen og skrivemaskinen. På gårdspladsen var vandpumpen, og der var et rigtigt das. Man skulle næsten tro, at der boede nogle der, som bare var ude i skoven, men det gjorde der ikke.

Det var et dejligt sted. Her kunne børn og voksne komme en hel formiddag og være sammen med Anne Mette. Hun kunne fortælle og lade os prøve at være børn for ca. 100 år siden.

Mange børn har prøvet at være med til at tænde op i brændekomfuret, iført forklæde og mysse, Næsten som Emil fra Lønneberg og hente vand ved pumpen, vaske tøj med vaskebræt og balje, lave friskpresset æblejuice, grave orme i køkkenhaven til hønsene, lave små dukker af græs og stof, undre sig sammen over, hvad man gjorde dengang, da man ikke havde strøm. Hvordan tændte man lys, lavede kaffe, lavede mad, skrev på computer, tændte krøllejern? Hvordan så deres iPads ud?

Lidt længere nede af vejen lå endnu et hus, et større hus. Det blev kaldt Naturskolen. Det var ikke ligesom det andet. Dette var næsten nyt indeni. Her var der en skolestue hvor der stod masser af udstoppede dyr. En gang imellem kunne der også være krebs, fisk eller edderkopper; altså i akvarier eller terrarier. Her elskede børnene at gå på opdagelse.

I dette hus var natur Helle. Hun kunne tage os ud på de mest fantastiske oplevelser i naturen, hvor vi lærte masser om dyr og planter. Her kunne vi også fordybe os en hel formiddag i et enkelt emne.

Helle og også Anne Mette kunne på forunderlig vis videreformidle natur og kulturviden på højt plan til de heldige børn og voksne, som var sammen med dem. At kunne dette, er noget af et kunststykke. At kunne få alle til at koncentrere sig, høre og ikke mindst forstå de ofte alt for lange svære lange sætninger, som vi voksne er gode til at komme med. Men det kunne de. De var nemlig rigtig gode til at få børnene til både at bruge deres øre til at høre den svære teori, deres øjne til at se tingene på samme tid, hænderne til at føle eller lave noget som vi har hørt om. Få hjernen til at undre sig, og ikke mindst kroppen til at lege den viden vi lige havde lært. Det var lige det man i hjørnerne i pædagogkredsene kaldte ”det gode læringsmiljø”. Se det var ganske vist!

Hvis godtfolk kom forbi på en formiddagstur i skoven, kunne de ofte opleve en masse glade børn og voksne, der måske løb rundt med vinger og antenner på hovedet og legede bier eller sommerfugle eller som sad helt fordybet i skovbunden, fordi de legede fasaner og skulle holde øje med deres fjender. Andre har nok gjort store øjne, hvis de på vej forbi Grevemosehus på en formiddagstur, havde set eller hilst på selveste HC Andersen, som i perioder havde sin gang netop i Grevmosehus. Her kunne man møde ham komme gående med høj hat og smoking. Eller set heksen luske frem fra skoven, ja så var det bare fordi at nogle af de heldige børn, som havde fået læst flere af de svære eventyr af HC Andersen, og som nu skulle opleve eventyrerne igen men på en ny måde. Her skulle de søde små selv snitte og bore med det gamle håndbor en snurretop, som i Kjærstefolk, klippe papirklip med selveste HC Andersen, eller selv være del i fyrtøjet som soldaten, der mødte heksen og kisterne med hunde med øjne så store som….

Se det var et rigtigt eventyr!

Hver gang efter sådan en herlig dag, kunne alle de heldige børn og voksne komme hjem, med en masse viden som de kunne fortælle til alle som havde lyst at høre, f. eks sin mor, far og bedsteforældre og hver gang fik børnene at vide, at de havde lært de voksne noget nyt!

Og hvem ved, måske hvis de heldige børn skulle på slottet for at fri til prinsessen, så kan det være at de netop ville fortælle om alt den viden de havde fået på Naturskolen og Grevemosehus. Det kunne være at de ville sige til prinsessen.. ved du: at en kylling har en æggetand inden den kommer ud af ægget, at der ikke kun findes citron men også aurorasommerfugle, at honningbien både skal nå at være rengørings, vagt og arbejdsbi som samler nektar i sit korte liv. At det var hårdt arbejde at være barn i gamle dage, at det er meget nemmere at vaske tøj i vaskemaskinen end med vaskebræt. Eller kender du eventyret om Fyrtøjet som ham HC Andersen havde skrevet. Jeg kender ham for ham har jeg faktisk klippet papirklip med. og ikke mindst om prinsessen vidste at der var noget meget smartere i gamle dage, og prinsessen vil måske spørge, hvad det mon kunne være? Og det heldige barn ville svare jo nu om dage har vi både en computer og en printer, i gamle dag havde de EN maskine, men til gengæld var den rigtig smart, den selv samme maskine kunne både skrive og printe ud på samme tid!! De kaldte det en skrivemaskine. Se, det er ganske vist for det har vi selv hørt, os heldige voksne.

Prinsessen vil kigge forundret på det heldige barn og sige, hvor ved du mange kloge ting, og hun vil tage det heldige barn i hånden og spørge om ikke det vil giftes med hende og om de ikke skal holde deres bryllup på dette fantastiske sted, for det vil hun og deres kommen børn også opleve. Det heldige barn ville tage prinsessens hånd og sige, at det ville ønske at det kunne lade sig gøre. Men at det fantastiske sted med de to skønne huse, med de mange minder lukker i dag for alle 0-6 års børnene i Rudersdal kommune. Prinsessen ville måske få helt tårer i øjnene og spørge hvorfor? Og det sidste heldige barn ville svare, at det desværre skulle spares væk.

Desværre ender dette eventyr ikke som eventyr helst skal ende, med at de levede lykkeligt til deres dages ende, men måske mere som pigen med svovlstikkerne.

Vi håber virkelig, at eventyret kunne få et kapitel mere på, hvor det ender lykkeligt!

Vi heldige børn og voksne i Kejlstruplund idrætsbørnehus vil sig tak for mange herlige stunder både i Grevemosehus og på Naturskolen. Alt held og lykke fremover.

Publiceret: 15. Juni 2017 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere