Der er sket flere tyverier far varebiler mellem onsdag og torsdag.
Der er sket flere tyverier far varebiler mellem onsdag og torsdag.
Arkvifoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Flere tyverier fra varebiler

I løbet af torsdagsdøgnet er der sket tyverier fra fire varebiler i Rudersdal

Der har i den seneste periode været en del tyverier fra personbiler i Rudersdal samt i flere af de omkringliggende kommuner, og nu lader det til, at tyvene også har varebilerne i sigte.

I hvert fald er der i løbet af torsdagsdøgnet begået fire tyverier fra varebiler i Rudersdal, ligesom der også blev begået flere i Værløse.

I Birkerød er det gået ud over en hvid Toyota Hiace, som mellem onsdag kl. 13 og torsdag kl. 7 fik knust bagruden. Ligeledes er en lille trekantsrude blevet knust i en gul Renault Trafic, der holdt parkeret på Kajerødvænget i Birkerød mellem onsdag kl. 14 og torsdag kl. 9.15. Her ser der dog ikke ud til at være stjålet noget fra. Og i Holte er der i to tilfælde sket tyverier fra varebiler på Kongevejen. Her var der tale om henholdsvis en mørkeblå Ford Transit samt en hvid Ford Transit.

I de tre af tilfældene er der stjålet diverse former for værktøj, blandt andet el-værktøj, en løvpuster, en motorsav og andre håndværksmæssige småting.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret: 09. December 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt