Borgmester Jens Ive tog torsdag det første spadestik til byggeriet af Skovvang – det nye daghjem for borgere med en demenssygdom, som kommer til at ligge overfor Plejecenter Frydenholm på Kongevejen i Holte.
Borgmester Jens Ive tog torsdag det første spadestik til byggeriet af Skovvang – det nye daghjem for borgere med en demenssygdom, som kommer til at ligge overfor Plejecenter Frydenholm på Kongevejen i Holte.
Foto: Rudersdal Kommune.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Første spadestik blev taget til nyt daghjem for demente

I august 2018 kan de første borgere forhåbentlig gøre brug af det nye daghjem Skovvang

Borgmester Jens Ive (V) kunne torsdag tage det første spadestik og dermed officielt indlede byggeriet af daghjemmet Skovvang. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Rudersdal Kommune.

Daghjemmet Skovhjem ligger placeret overfor Plejecenter Frydenholm, og det henvender sig til borgere med en demenssygdom. Og når Skovvang ifølge planen åbner til sommer, vil der være plads til to grupper på op til otte borgere samtidig. Daghjemmet Kernehuset i den ene ende og Vandreklubben og Aktivgruppen i den anden. Det nye hus kommer til at danne rammen om en lang række aktiviteter for såvel yngre som ældre borgere med en demenssygdom.

“Kommunalbestyrelsen har stort fokus på at sikre gode tilbud til borgere og familier med en demenssygdom inde på livet. Med opførelsen af det nye Skovvang søger vi at være på forkant, og den nye bygning vil samtidig kunne huse dobbelt så mange daglige gæster, som det daværende Kernehus havde,” sagde borgmester Jens Ive i sin tale.

Byggeriet er et dobbelthus i et plan. I hele husets længde vil der være en overdækket altan som vender mod søen. Undervejs i planlægningen og projekteringen af huset har der været et tæt samarbejde mellem arkitekter, ingeniører og entreprenøren på den ene side og repræsentanter fra Frydenholms personale og ikke mindst daghjemsgæster og deres pårørende på den anden side.

“Der har indtil nu været et meget tilfredsstillende og spændende samarbejde, som lover godt for det endelige resultat. Kommunalbestyrelsen ønsker endvidere, at der bliver gode muligheder for aktiviteter udenfor, og at udelivet også skal komme de øvrige beboere på Frydenholm til gode. Og de mange naboer, fodgængere og cyklister, der finder vej forbi på deres vej til og fra Frederikslund Skov kan også få glæde af udearealerne. Jeg vil ønske byggeriet held og lykke undervejs og glæde mig til august måned næste år, hvor vi mødes igen til en hyggelig indvielse og for at se resultatet af alle anstrengelserne,” lød det fra borgmeteren.

/adk

Publiceret: 13. Oktober 2017 11:19

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere