Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fokus på klassisk med kammerkor og operaquiz

Rudersdal Bibliotekerne sætter i april fokus på samvær omkring klassisk musik. Hør dejlig koncert med Holte Kammerkor eller deltag i hyggelig operaquiz

I april måned har bibliotekerne i Rudersdal sat fokus på klassisk musik .Derfor byder måneden både på kammerkorkoncert og operaquiz

Hver onsdag mødes en gruppe sangere i Holte for at dyrke deres fælles passion for klassisk korsang.

Siden 1996 har Holte Kammerkor dyrket dette fællesskab, og lørdag 29. april kl. 11-12 kan du både møde og opleve dem på Holte Bibliotek.

Her giver de en dejlig koncert og efterfølgende kan du høre mere om foreningen. De er nemlig altid åbne for at optage nye rutinerede sangere.

Det er gratis at deltage og du behøver ikke at tilmelde dig på forhånd.

Operaquiz

Opera er for alle. Den er fyldt med skøn musik og gode historier. Med eftertænksomhed og med detaljerigdom. Med sorg, glæde, drama og komik.

Så kom og vær med når Birkerød Hovedbibliotek afholder operaquiz tirsdag d. 25. april kl. 19. Alle kan være med, også nybegyndere. Der vil være masser af musik, hygge og god stemning, når musikformidler, Anders Aktor, leder slagets gang.

Det er gratis at deltage, men du skal have billet. Billetter kan hentes på rudbib.dk eller hos Rudersdal Bibliotekerne.

Jbulow

Publiceret: 14. April 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere