De kan næsten lugte guldet i Søllerød.
Mermaid Bowl venter mod lokalrivalerne fra Gentofte.
De kan næsten lugte guldet i Søllerød. Mermaid Bowl venter mod lokalrivalerne fra Gentofte.
SGD
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gold Diggers er tæt på guldåren

Søndag den 24. september lykkedes det Søllerød Gold Diggers, at spille sig i finalen om det danske mesterskab, Mermaid Bowl i amerikansk fodbold

I en fantastisk kamp, vandt Søllerød kampen 17-15 over de forsvarende mestre fra Vejle, Triangle Razorbacks og det blev den lokale ungdomsspiller på blot 19 år Mathias Knudsen fra Birkerød, der med et stensikkert spark kunne sætte de sidste 3 point på tavlen der gav Søllerød Sejren.

”2017 har været et specielt år, da holdet har haft en helt fænomenal sæson, hvor der har været hård kamp om pladserne. At jeg eksekverede var den største forløsning i min karriere, for jeg havde faktisk brændt alle mine spark i den sidste træning op til kampen. Men en dårlig generalprøve giver jo en god præmiere.” – sagde den unge forsvarsspiller og kicker Mathias Knudsen smilende efter kampen.

Søllerød Gold Diggers havde mere end 1.000 tilskuere på lægterne, da sejren kom i hus.

Den 7 oktober finder Mermaid owl sted. Her vil modstanderen være den lokale ærkerival fra Gentofte - Copenhagen Towers.

Søllerød og Gentofte har begge slået hinanden i denne sæson, på hver deres hjemmebane, og netop Rundforbi Stadion har vist sig at være et svært sted at spille for modstanderne i år.

Mermaid Bowl kan opleves på Slagelse Stadion, hvor der forventes over 5.000 tilskuere. Det er første gang siden 2011 at finalen i dansk amerikansk fodbold skal spilles på Sjælland. Har du ikke mulighed for at tage til Slagelse og bakke op om drengene fra Rudersdal, så kan kampen opleves på TV3 Sport og Viaplay, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Publiceret: 27. September 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere