Pierre Dørge. Foto: Torben Huss
Pierre Dørge. Foto: Torben Huss
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Golden Days i Reprisen med Pierre Dørge

”Da kulturen flyttede ud af København” er overskriften, hvorunder Pierre Dørges koncert i reprisen hører. Det er Golden Days, der arrangerer

Jazzz og Golden Days Nyd en eftermiddag i selskab med Pierre Dørge og hans New Jungle Orchestra samt et omhyggeligt kurateret udvalg af forstadspoesi og moderne kunst fra 60’erne.

Midt i det forrige århundrede flyttede en stor del af Københavns befolkning ud af storbyen til de mindre forstæder i Københavns omegn – og kulturen flyttede med. Disse ”moderne udflyttere” skabte små oaser af kulturliv og ét af stederne var Reprise Teatret i Holte, hvor der i en årrække både blev afholdt Jazz-arrangementer og kunstudstillinger.

I anledning af 50-års jubilæet for ’Jazz i Reprisen’ inviterer vi til en eftermiddag i Reprisen anno 1967.

Pierre Dørge var en af de vigtige figurer i ’Jazz i Reprisen’ i slutningen af 60’erne. Han genskaber denne eftermiddag den musikalske magi sammen med sit New Jungle Orchestra. Rudersdal Bibliotekerne og Rudersdal Kultur krydrer eftermiddagen med forstadspoesi og moderne kunst fra perioden. Oplev værker af en lang række af de kunstnere, der valgte at flytte ud af byen, bl.a. Richard Mortensen, Ib Geertsen, Elvin Erud og Ib Spang Olsen, og glæd dig til udstilling og oplæsning af forstadsdigte af bl.a. Henrik Nordbrandt, Jørgen Leth, Michael Strunge, Peter Laugesen og Søren Ulrik Thomsen.

I pausen kan der, i ånden fra de oprindelige Jazz i Reprisen-arrangementer, købes fadøl - og naturligvis også andre forfriskninger.

Arrangementet finder sted lørdag d. 2. september fra kl. 13:30 - 16:30 og er en del af Golden Days Festivalen 2017 og biolletter bestilles på Reprise Teatret, tlf. 4542 1026, www.reprisen.dk, Holte Bibliotek, tlf. 4611 5810, Nærum Bibliotek, tlf. 4580 0486.

Publiceret: 29. August 2017 19:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt