Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gourmetmarked vil vise det bedste fra Birkerød

16. september kan man møde lokale leverandører ved Mantzius

16. september slår Birkerøds lokale kulturcenter for første gang dørene op gode råvarer, høj kvalitet, eksklusivitet og nye smagsoplevelser ved Mantzius Gourmetmarked.

Mantzius Gourmetmarked er drevet af ønsket om at vise det bedste af, hvad Birkerød og omegn har at byde på, hvor publikum kan udforske gastronomiens verden med smagsprøver på unik øl, chokolade, vin, fisk, kaffe, ost, lakrids med mere fra 12 delikatesse leverandører.

Noget andet end koncerter

“Vi så et behov for at bruge Mantzius til noget andet end koncerter, og derfor afholdte vi et møde, hvor de lokale kunne komme med nogle gode idéer til hvad det skulle være. Her blev vi præsenteret for idéen om en lokal madmesse af to ildsjæle, Jesper Clausen fra Rudersdal Vin, og Theis Skånstrøm fra Restaurant Mantzius,” udtaler kunstnerisk leder Mads Riishede i en pressemeddelelse.

“Det er blevet til Mantzius Gourmetmarked, som frem for alt er et marked, som er koncentreret om god mad og drikke. Vi stræber efter, at gæsterne mærker, hvordan der er kredset for eksklusivitet, de gode smage og en god stemning. - og rigtig gode tilbud.”

Alle leverandørerne er lokale aktører, og hver stand har sin egen særlige niche.

“Det er ikke de sædvanlige hverdagsvarer du kommer hjem med. Det er delikatesse, ordentligt håndværk og anderledes varer. For vores leverandører tager nye varer med, som ikke kan fås andre steder end til Mantzius Gourmetmarked.”

Ud over gourmetmarkedet vil der være sanselig musik til at give gæsterne en lille pause, inden de skal ud og have nye smagsindtryk.

Leverandørerne vil løbende blive offentliggjort i Facebook eventen Mantzius Gourmetmarked på MantziusLive.

Køb smagspoletter

Billet til 150 kr. kan købes på BilletBoxen.dk og indeholder både entré og ti smagspoletter, som man kan indløse til diverse smagninger. Hver smagning har en polet-pris, og der er mulighed for at købe flere smagspoletter til billetten eller på selve dagen.

Men det er ikke kun det fremtidige madmarked, der er interessant på Mantzius. På Kulturnatten er der masser af liv i kulturhuset.

Start din aften med at opdage alle de hemmelige kroge på Mantzius, høre de bedste røverhistorier og gå i de samme fodspor, som alle de største stjerner, der har stået på Mantziusscenen, når vi tager dig på en vaskeægte backstage tour. Klokken 21.00 slutter aftenen af sammen inde i Mantziussalen. AddisAbbaBand spiller op med deres intense og svingende afrobeat fyldt med medrivende afrikanske rytmer og en uimodståelig energi, der vil afslutte aftenen med manér og sikre, at alle går dansende hjem.

jesl

Publiceret: 13. September 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere