Digital dannelse var på skemaet, da der i sidste uge var sprogdag på Birkerød Gymnasium. Foto: Birkerød Gymnasium
Digital dannelse var på skemaet, da der i sidste uge var sprogdag på Birkerød Gymnasium. Foto: Birkerød Gymnasium
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gymnasieelever fik digital dannelse på skemaet

Tonen blandt unge er ofte unødvendig hård og til tider direkte ondskabsfuld på nettet. Derfor blev elever på Birkerød Gymnasium i sidste uge undervist i digital dannelse

Hvad er god adfærd på nettet? Hvem har ansvaret for at opdrage de unge i digital adfærd? Og hvornår skal mobiltelefoner og digitale tjenester være tilgængelige i undervisningen? Det er nogle af de spørgsmål, som netop er blevet diskuteret blandt elever og lærere på Birkerød Gymnasium.

Her oplever man nemlig, at brugen af eksempelvis mobiltelefoner kan være et problem i undervisningen.

Stjæler fokus

“Vi oplever, at telefonen stjæler så meget fokus, at vi nu overvejer, om den helt skal pakkes væk inden undervisning. Det samme gælder de sociale medier,” fortæller lektor, Birgitte Holm Halkjær, der står bag sprogets dag på Birkerød Gymnasium, som fandt sted i sidste uge.

“Vi har brug for digital dannelse, hvis vi skal klæde de unge mennesker på til at begå sig på nettet. De unge er meget aktive på de sociale medier og rigtig gode til at skabe og udvikle netværk. Til gengæld halter det i forhold til at se den sammenhæng, som deres kommunikation på nettet indgår i, og ikke mindst de konsekvenser den kan have, hvis man ikke tænker sig om,” fortsætter Birgitte Holm Halkjær.

Spørgelysten var stor blandet eleverne. Foto: Birkerød Gymnasium
Spørgelysten var stor blandet eleverne. Foto: Birkerød Gymnasium

Digital mobning

På sprogdagen var medieforsker og kommunikations- og pædagogisk rådgiver, Kirsten Dal Wellendorph, inviteret til at holde et oplæg for eleverne. Og hendes budskaber interesserede de unge. Der blev blandt andet talt om det at være afhængig af sin telefon, hvilket udløste mange spørgsmål fra salen.

Kirsten Dal Wellendorph oplever, at de unge generelt er ret opmærksomme på deres adfærd på nettet. Især når snakken falder på nogle af de svære emner. Det gælder blandt emnet digital mobning, som resulterede i stilhed i salen på Birkerød Gymnasium, fordi emnet rører de unge.

Sprogets dag skifter emne hvert år, men årets tema har været yderst relevant for de unge 1G"er, som fik slået fast, at det digitale rum ikke kun er en legeplads, men et virkeligt sted, som rigtig mange tillægger stor værdi. Derfor har den måde, man opfører sig på, også konsekvenser.

Publiceret: 13. Oktober 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt