Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Handicaporganisation vælger ny formand

DH i Rudersdal har valgt ny formand. Per Baar Kæseler tager over efter Søren Grotum

Danske Handicaporganisationer Rudersdal har på deres årlige generalforsamling onsdag d. 8. marts valgt en ny formand. Efter 10 år har Søren Grotum valgt at takke af, og overlade roret til Per Baar Kæseler, der er indstillet af Dansk Handicap Forbund.

Søren Grotum overleverer en stærk lokalafdeling af Danske Handicaporganisationer med gode relationer til Rudersdal Kommune, såvel på det politiske som det forvaltningsmæssige plan. Relationer, som Per Baar Kæseler ønsker at bevare og udbygge i det omfang det er muligt.

Samtidig ønsker Per Baar at styrke forholdet til de lokale organisationer for mennesker, der har funktionsnedsættelser. Det er vigtigt, at vi står sammen i en tid, hvor Folketing, og navnlig kommunernes Landsforenings årlige økonomiforhandlinger medfører besparelser.

Retssikkerheden er under pres i disse år. I Danske Handicaporganisationer oplever vi i stigende grad, at der sættes spørgsmålstegn ved det såkaldte kompensationsprincip. Kompensationsprincippet gør, at samfundet solidarisk kompensere mennesker, der har et handicap for følgerne af dette. Princippet blev styrket op gennem 1990'erne og starten af det nye årtusind, men er siden krisen sidst i 00'erne kommet under stigende pres. /tsj

Publiceret: 16. Marts 2017 11:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere