Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hjælp De Røde Porte med at vinde 100.000 kr.

De gode folk i foreningen har brug for din hjælp med at vinde titlen ’Årets fantastiske forening’

Hjælp “Hjælp De Røde Porte med at vinde 100.000 kr.” Sådan skriver foreningen i en mail til Rudersdal Avis.

Den lokale forening, De Røde Portes Venner, som arbejder for at vedligeholde og genopføre De Røde Porte i Jægersborg Hegn, er blevet nomineret af TV2 Lorry, til konkurrencen Årets Fantastiske Forening i hovedstadsområdet. Vinderen af prisen modtager 100.000 kr.

De Røde Portes Venner samlede i forsommeren flere hundrede mennesker, da foreningen indviede den første genopførte port, for enden af Nærumgårdsvej i Nærum. Porten blev genopført udelukkende med private midler og flere hundrede timers frivilligt arbejde.

“Vi havde valget mellem at være en protestforening, eller at tage arbejdshandskerne på og selv gøre noget ved det. Vi valgte det sidste, og det har været fantastisk, at opleve hvilken opbakning og entusiasme som folk har lagt i arbejdet. Det har jo vist sig, at De Røde Porte er noget der har fået hele lokalområdet til at stå sammen. Hjælp os med at vinde konkurrencen, så kan vi komme endnu længere” siger port-formand, Søren Mariegaard

Hvis De Røde Portes Venner vinder konkurrencen, skal præmien på de 100.000 kr. gå ubeskåret til arbejdet med at genopføre og vedligeholde flere røde porte og låger:

“Vi vil gøre det ordentligt og bruger kvalitetsmaterialer, som er historisk korrekt. Vi er helt nede i detaljen på selv beslagene. Derfor er det dyrt at opføre portene, så 100.000 kr. vil bestemt lune i kassen” fortæller Søren Mariegaard, og oplyser at den næste port der er dialog med Naturstyrelsen om er Wesselmindeporten på Wesselmindevej, hertil kommer flere andre projekter.

Sådan gør du

Konkurrencen fungerer som en SMS-afstemning. Det koster almindelig SMS-takst at deltage. Man stemmer på De Røde Portes Venner ved at sende en sms med teksten ”FA 3” til 1277. Der kan kun stemmes en gang pr. telefon.

Formanden sammen med Bodil Jørgensen, skytsengel for foreningen, da det første spadestik til den første nye røde port blev taget i foråret.
Formanden sammen med Bodil Jørgensen, skytsengel for foreningen, da det første spadestik til den første nye røde port blev taget i foråret.

Publiceret: 07. September 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere