Huxi Bach kommer og underholder 17. januar. Pressefoto
Huxi Bach kommer og underholder 17. januar. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Huxi Bach er klar med sit show i Birkerød

Huxi Bach giver sit eneste nordsjællandske show i Birkerød til januar

Når MantziusLive åbner dørene for forårssæsonen 2018, er den skarpe entertainer Huxi Bach det første comedy-indslag på programmet. Oplev Huxis eneste stop på “Ind Til Benet” turnéen i Nordsjælland, når han 17. januar besøger Birkerød.

Huxi Bach er kendt som charmerende samfundskommentator og satiriker. Med sit nye og fjerde one-man show “Ind Til Benet” vil Bach ind til det vigtige. Hvordan missionen om at komme ind til det essentielle og helt derind, hvor det godt kan gøre lidt ondt, præcist vil udfolde sig på aftenen, er ikke sikkert, men der er garanti for at kunne grine højt af aktuelle emner i knivskarpt selskab.

Huxi Bach er en bragende dygtig entertainer, ligesom han også er en fremragende musiker. Med sin unikke stil har han udvidet comedy-genren i Danmark. Huxi har taget guitaren med på turné for alting går lidt lettere med en sang. Og hvis det ikke rækker, så dukker der nok også et par lysbilleder op, skriver MantziusLive i en pressemeddelelse.

“Ind Til Benet” turnéen blev indledt i oktober 2017 med fire udsolgte aftener i streg på Bremen Teater i København og en række velbesøgte shows i resten af landet gennem året.

“Vi er enormt glade for, at vi kan åbne forårets stand-up program med et navn som Huxi Bach. Han har en evne til at underholde, der er den sjældne blanding af lun humor og knivskarpt intellekt - ikke ulig Niels Hausgaard og den slags entertainere. Og når underholdning også gør os alle lidt klogere på os selv og vores omgivelser, så synes jeg ikke, det kunne være bedre,” udtaler kunstnerisk leder Mads Riishede om showet.

Billetter til showet kan købes på www.ticketmaster.dk.

Publiceret: 01. Januar 2018 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis