Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Indbrud i fem boliger og en kiosk

Særligt boliger i Trørød og Vedbæk har været udsat i løbet af torsdagsdøgnet

Døgnrapporten hos Nordsjællands Politi talte fredag morgen fem indbrud i privat beboelse samt et enkelt indbrud i en kiosk i Holte.

Indbruddene i private hjem er sket primært i Trørød og Vedbæk.

På Vigetoften i Trørød har en eller flere gerningsmænd torsdag kl. 17.52 brudt et vindue ind til soveværelset op, og der var ved anmeldelsen til politiet endnu ikke skabt overblik over, hvad der eventuelt er stjålet.

På Rønnebærtoften i Trørød er der ligeledes begået indbrud torsdag mellem kl. 17.30-21.00. Her er det et vindue ud til terrassen, der er brudt op, hvorefter huset er blevet totalt gennemrodet. Herfra er der stjålet smykker samt en rygsæk, der formentlig er blevet brugt til at fragte smykkerne væk med.

På Olgasvej i Vedbæk er der også sket indbrud torsdag mellem kl. 7.00-23.45. Her er det et vindue på husets førstesal, som er blevet brudt op, og herfra er der ligeledes stjålet smykker og manchetknapper.

Og på Vedbæk Stationsvej har ukendte gerningsmænd også forsøgt at bryde ind i en lejlighed. Det er sket torsdag mellem kl. 16.40-21.40. Beboeren kunne konstatere, at der var flere opbrudsmærker på hoveddøren, da vedkommende kom hjem, men det er tilsyneladende ikke lykkedes tyven at komme ind.

Også i Birkerød er der sket et indbrud. Det er foregået på Lindebakken torsdag mellem kl. 7.55-19.00, hvor et vindue ind til et børneværelse er blevet brudt op. Der var ved anmeldelsen til politiet ikke skabt overblik over, hvad der eventuelt er stjålet fra stedet.

Ligeledes er der i tidsrummet mellem onsdag kl. 15.30 og torsdag kl. 8.00 sket et indbrud i en kiosk på Kongevejen i Holte. Her har tyven brudt en skydedør til kiosken op, og i butikken er der åbnet to skabe, hvorfra der er stjålet kontanter.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret: 09. December 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt