Indbrudstyve gjorde sig mange anstrengelser for at få fingrene i en stor lampe i en bolig på Vedbæk Strandvej. Men de kom af sted med en kopi.
Indbrudstyve gjorde sig mange anstrengelser for at få fingrene i en stor lampe i en bolig på Vedbæk Strandvej. Men de kom af sted med en kopi.
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Indbrudstyve snydt: Stjal stor kopilampe

Den eller de indbrudstyve, som natten til torsdag brød ind i en villa på Vedbæk Strandvej, har formentlig fået sig en lang næse

I tidsrummet mellem onsdag aften kl. 17.00 og torsdag morgen kl. 8.00 er en eller flere indbrudstyve brudt ind i en villa på Vedbæk Strandvej.

Tyvene har haft deres besvær med at komme ind, idet de har savet midtersprossen i et vindue over både for oven og for neden for dermed at skaffe sig adgang til boligen.

Ind kom de, og herefter har de afmonteret en stor lampe fra husets hall, som var det eneste rum i boligen, der ikke havde installeret en rumføler.

Der var tale om en stor lampe med en diameter på 90 cm. Og tyven er formentlig gået efter netop den, da den til forveksling lignende den hvide PH koglelampe.

Men af døgnrapporten hos Nordsjællands Politi fremgår det, at der var tale om en kopi, og altså ikke en ægte designerlampe.

Til gengæld er det tilsyneladende det eneste, der er stjålet fra boligen, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret: 02. Februar 2018 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis