Cetin Aslan foran sin kebabvogn. Den står der til december. Så skal den væk efter kun fire måneder på stedet.
Cetin Aslan foran sin kebabvogn. Den står der til december. Så skal den væk efter kun fire måneder på stedet.
Thomas Schiermacher
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ja til kebabvogn forvandlet til nej

Over for Birkerød Station står Cetin Aslans kebabvogn. Men ikke meget længere

For Cetin Aslan, der bor i Kokkedal, var den 3. august en helt speciel dag. Det var nemlig dagen, hvor han sprang ud som selvstændig, og efter i en årrække at have arbejdet på pizzeria stod han nu bag disken i sin egen salgsvogn over for Birkerød Station.

På menuen var der durumruller, pitabrød og pommes fritter. Det klassiske udbud i sådan en vogn og lige så langsomt begyndte kunderne at komme i vognen.

“Det er første gang, jeg prøver at være selvstændig. Jeg var meget glad den dag, jeg åbnede,“ siger Cetin Aslan fra sin plads bag disken i vognen.

Men smilet er stivnet hos Cetin, der oprindelig er fra Tyrkiet, men som siden 2009 har boet i Danmark.

For at få lov til at stille vognen op gjorde Cetin det man gør: Han søgte kommunen om en tilladelse og fik en fra Teknik og Miljø på rådhuset. Cetin investerede i vognen, der kostede ham 60.000 kroner, købte en masse udstyr og fik installeret strøm til vognen. Men han nåede kun at have sin vogn stående på adressen i godt en måned, før det hele ramlede ned om ørene på ham. For kommunen opsagde nemlig aftalen igen allerede 31. august, og vognen skal flyttes inden udgangen af oktober.

“Jeg forstår det stadig ikke. Jeg har søgt. De har sagt jeg kunne være her og så kommer de allerede efter en måned og siger jeg skal flytte mig igen. Jeg ved ikke engang hvad årsagen er,” siger han.

“Jeg har to drenge og en familie og jeg havde regnet med at jeg skulle forsørge dem med min vogn,” siger han.

Kebab et andet sted

Der er gået en del korrespondance siden mellem kommunen og Cetin Aslan. Og kommunen har lovet at arbejde for, at han får et nyt sted at stille sin kebabvogn. tilladelsen blev givet rent administrativt og det var chefen for Teknik- og Miljø Allan Carstensen, der gjorde det. Og det var også ham, der måtte opsige Cetin Aslan, så snart politikerne i Miljø- og Teknikudvalget havde set vognen.

“Vi er kommet til at give ham en tilladelse ved en administrativ fejl. Jeg er gået over min kompetencer. Politikerne ikke enige i den beslutning. Det er bare helt forkert er der nogen der mener,” siger han han.

Opsigelsen af Cetin Aslan er egentlig helt efter bogen. I kontrakten har han en måneds opsigelse, men alligevel ærgrer situationen chefen for Teknik og Miljø.

!I henhold til aftalen er han blevet opsagt med to ekstra måneder. Jeg er glad for han fik den ekstra frist, for jeg må være ærlig og sige at jeg selv har været med til at give samtykket til aftalen,” siger han.

Som et plaster på såret lover Allan Carstensen, at han og forvaltningen vil gøre, hvad der står i deres magt for at finde en alternativ placering til Cetin Aslans kebabvogn.

“Vi arbejder på at finde en anden plads til ham. I Farum har men sådan en salgsvogn stående i forbindelse med genbrugspladsen. Måske kunne sådan et sted blive aktuelt,” siger han.

“Jeg er rigtig ked af det her. Det er rigtig ærgerligt. Og vi håber hurtigt kan hjælpe ham til at få en anden placering et andet sted i kommunen,” slutter Allan Carstensen.

Publiceret: 21. September 2017 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt