Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Juniorskak i Sjælsø Skakklub

Ny sæson for nye som gamle medlemmer med hyggespil og turneringer

Nu starter juniorskak-sæsonen i Sjælsø Skakklub. Sidste sæson startede Sjælsø Skakklub med succes et juniortilbud til børn og unge fra 10 år. Gennem sæsonen er de unge spillere blevet indført i åbningsspillet, trænet i taktik og i slutspil, og ikke mindst, fået spillet masser af skak.

Skakklubben fortsætter derfor denne aktivitet, hvor der startes med juniorskaktræningen mandag 14. august i klubbens lokaler på Mantziusgården. (Johan Mantziusvej 7A, 1. sal, ovenover restauranten).

Alle kan være med

Alle kan være med, også dem som ikke var med i sidste sæson.

Der vil være skakundervisning kl. 18-19, og derefter mulighed for hyggespil og skakturneringer frem til kl 21.

Hvis man ikke kan møde op ved sæsonstart, kan man blot dukke op en af de efterfølgende mandage. Ligeledes er man også velkommen til at deltage et par gange, før man melder sig ind i klubben.

Sjælsø Skakklub er opstået ved en sammenlægning mellem Hørsholm Skakklub og Rudersdal Skakklub. Og klubben har knap 50 medlemmer. Læs mere på klubbens hjemmeside: Birkeskak.dk.

gs

Publiceret: 10. August 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt