Pressefoto
Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kantinefirma nomineret til pris

Den lokale virksomhed FOOD by Coor er nomineret til mad-pris

Det er fokus på maddannelse og mad-mod, bæredygtige råvarer og personlig kontakt, der er grunden til, at Coor. der er en kantinevirksomhed, der har til huse på Bregnerødvej i Birkerød, har fået en nominering til Kantineprisen 2017. Nomineringen sker for arbejdet med kantinen på UCC Nordsjælland.

De unges madvaner skal provokeres, deres grænser og mod til mad skubbes, mens deres forståelse for bearbejdning og brug af råvarer skal rykkes. Disse tanker ligger til grund for køkkenchef Kasper Baggesgaard Andersen fra FOOD by Coor, når han sammen med sit team dagligt udvikler madkoncepter til kantinen på UCC Campus Nordsjælland, hvor Coors kantinedivision FOOD by Coor har ansvaret for kantinedriften, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Det er Landbrug & Fødevarer, der står bag Kantineprisen, der uddeles for 14. gang. I år har man valgt at udvide prisen og dele den i to - én til kantiner for virksomheder og én til kantiner for uddannelser. De to nominerede kantiner inden for uddannelsesinstitutioner er altså UCC Campus Nordsjælland Hillerød og FOOD by Coor samt Innovationsfabrikken i Kolding og køkkenchef Claus Langballe Frandsen fra IBC.

Publiceret: 12. Maj 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere