Jannik Theilgaard gør status over Reformations-jubilæet. 
Foto: Camilla Hey
Jannik Theilgaard gør status over Reformations-jubilæet. Foto: Camilla Hey
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Klumme: Farvel til Luthers reformation

Af Jannik Theilgaard, sognepræst ved Gl. Holte Kirke

Her ved slutningen af 500-året for reformationen må det være på sin plads at opsummere den debat, der har været om Reformationens betydning fordet moderne samfund, som det danske.

Gennem året har der været talrige indlæg, foredrag og artikler. Fra første færd har der tegnet sig to lejre i debatten. En lejr, der har forfægtet det synspunkt, at der overhovedet ikke kan drages linjer mellem Reformationen og den moderne demokratiske velfærdsstat, den moderne ligestilling og fx den moderne individualisme, der har ført til, at vi i dag kan tale om menneskerettigheder. Det er ifølge disse debattører oplysningstiden, der banede vejen for det, vi kalder de moderne samfund.

Det var den rene, menneskelige fornuft, der i sin kritik af en undertrykkende religion, stod fadder til den vestlige verden, vi kender som vores. Den anden lejr har derimod ment, at der går en lige linje mellem Luther og de moderne vestlige samfund. Uden Luther intet demokrati, ingen ligestilling, ingen menneskerettigheder. Luther var kort sagt igangsætter af den moderne verden.

Det forholder sig nok, som med så mange andre sandheder, sådan, at sandheden ligger et sted mellem de to ekstremer. For det første kan man nævne, at Luther levede et liv, der så helt anderledes ud end vores, ligesom den verden, han levede i, var helt anderledes end vores. For Luther var det enkelte menneske skueplads for en kamp mellem Gud og Djævelen.

Hvem ville sejre? Det var en evig kamp, hvor kun troen på den nådefulde Gud gav trøst og mod. Dertil kom Luthers modstand mod enhver revolte i samfundet. Han ønskede ikke kaos, men orden. Ethvert samfund havde en naturlig gudgiven rangorden.

Man skulle leve i kald og stand. Det betød, at herskerne naturligvis også skulle herske med retfærdighed. Luthers verden ligger langt fra vores verden. Men det betyder ikke, at Luther ikke var med til at gøde jorden for den demokratiske tanke.

Hvis alle mennesker står lige over for Gud, må det betyde, at alle mennesker er uerstattelige og dermed har en stemme og ikke mindst rettigheder. Og når Luther havde det synspunkt, at mandens og kvindens opgaver i livet var lige betydningsfulde, selvom de var forskellige, kunne man så ikke kalde det en spirende ligestilling?

At tænke historisk er ikke nødvendigvis det samme som at trække lige linjer mellem årsager og virkninger. Ideer kan dø hen, ligge i dvale i generationer for at dukke op igen i en ny og forandret, og måske moderne udgave.

Publiceret: 01. Januar 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis