Rotary har tidligere sendt beløb til indkøb af undervisningsmaterialer og udbedring af sanitære forhold på skoler i Benin.
Rotary har tidligere sendt beløb til indkøb af undervisningsmaterialer og udbedring af sanitære forhold på skoler i Benin.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kom til julekoncert og støt et godt formål

Kaya Brüel og Ole Kibsgaard kommer tredje søndag i advent med strygeorkester til Holte Kirke

Holte Rotary Klub arrangerer for fjerde år i træk en julekoncert i Holte Kirke på Solbakken 56 i samarbejde med Ny Holte Skole.

Velgørenhedskoncerten finder sted søndag 17. december klokken 15.30 til 17.30.

Gløgg og æbleskiver

Forud for koncerten, klokken 14.30, åbner arrangørerne Sognegården ved siden af kirken. Her kan der købes gløgg og æbleskiver og julehygges.

Elever fra Ny Holte Skole varmer op med at synge julesange, og sangerinden Kaya Brüel samt guitaristen Ole Kibsgaard, som børnene kender fra Kaj & Andrea, leverer derefter musikalsk underholdning sammen med deres strygekvartet.

Nyt samarbejde

Julekoncerten er en velgørenhedskoncert med det formål at samle penge ind til at bygge en ny skole i Benin i Vestafrika via Børnefonden. For at kunne bygge en helt ny skole i Benin har Ny Holte Skole, Børnefonden og Holte Rotary Klub indledt et nyt og større samarbejde, der involverer alle klasser på Ny Holte Skole, og som strækker sig over hele skoleåret 2017/18.

Målet er, at alle elever skal blive klogere på afrikanske børns vilkår og deltage i forskellige events og støtteaktiviteter.

Alt det er at læse i en pressemeddelelse fra Holte Rotary Klub. Køb billetter på www.holterotary.dk.

jbe

Publiceret: 14. December 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis