Flemming Dreisig spiller orgel ved koncerten.
Flemming Dreisig spiller orgel ved koncerten.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Koncert: Organist i international klasse optræder i Søllerød

6. december er der endnu en koncert i rækken af 'Orgelkoncerter' i Søllerød Kirke

I serien 'Orgelkoncerter med Introduktion' vil julen i år blive fejret med en opførelse af den franske organist Olivier Messiaens storslåede orgelværk La Nativité du Seigneur (Herrens Fødsel), som er et af nyere tids største og mest spændende værker for orgel. Kompositionen er skrevet i 1935 af den kun 27-årige Messiaen og består af ni meditationer over begivenhederne omkring Frelserens fødsel. Tonesproget er selvopfundet og modernistisk, og som tilhører drages man helt naturligt ind i det fascinerende værk.

Aftenens solist er kirkens organist Flemming Dreisig, orgelspiller i international målestok med et meget stort antal koncerter bag sig. Flemming Dreisig har haft et livslangt nært forhold til Messiaens orgelmusik, idet han allerede som 19-årig ved sin usædvanlige debutkoncert opførte et andet af Messiaens store orgelværker.

Der er fri adgang til koncerten og menighedsrådet er efterfølgende vært ved et traktement i Sognegården. Det hele finder sted i Søllerød Kirke, onsdag 6. december kl. 19.30.

tsj

Oliver Messians orgelmusik er storslået.
Oliver Messians orgelmusik er storslået.

Publiceret: 30. November 2017 09:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis